Energiaftale på plads

Elforbrugerne slipper for en stigning i elprisen på 1,5 øre pr. kilowatt-time, mens varmeregningen bliver mindre for

de kunder, der er koblet op på decentrale kraftvarmeværker og såkaldte barmarksværker.


Det er resultatet

af en aftale om en række intiativer på energiområdet, som regeringen tirsdag indgik med Socialdemokratiet, SF, Det

Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti.


Dermed har regeringen fået det nødvendige grønne lys fra partierne

bag energiforliget til at gennemføre de første af en række lovede initiativer på energiområdet. Økonomi-

og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) er godt tilfreds med, at det er lykkedes, at få oppositionen med til en bred aftale.


-

Det giver stabilitet og dermed de bedste rammer for energisektoren og dansk erhvervsliv på energiområdet - også

i en fase hvor fokus i energipolitik i højere grad rettes mod omkostningseffektivitet, siger han.

Prishop udebliver

Ét

af de punkter i aftalen, som elforbrugerne umiddelbart mærker er, dels at en planlagt stigning i el-prisen fra 1. april i år

på 1,5 øre pr. kWh i gennemsnit, bliver taget af bordet. Prisstigningen var et led i den såkaldte "Kraftværkspakke"

fra 1999, hvor systemoperatørerne skulle betale til de decentrale kraftvarmeværker.


Den tidligere regering ville

have, at pengene skulle betales over fire år via elregningen. Den ny regering har skruet en model sammen, som gør det muligt

for systemoperatørerne at optage ti-årige lån og finansiere pengeoverførslen over en længere periode.


Ét

andet punkt med umiddelbar konsekvens for forbrugerne er en samlet saltvandsindsprøjtning til de decentrale kraftvarmeværkers

og såkaldte barmarksværker på 200 mio. kr.