Endnu et år med rekordlave renter

Læs mere
Fold sammen
Den Europæiske Centralbank, ECB, vil skrue på sin rente og sætte den op med 0,25 pct. til næste sommer. Sådan lyder spådommen fra de fleste økonomer, men nye kraftige fald i dollarkursen kan tvinge ECB til at ændre kurs. I yderste konsekvens kan et rentefald komme på tale.

Den situation kan opstå, hvis den europæiske vækst for alvor går ned i gear samtidig med at inflationen holder sig under den lang sigtede målsætning på to pct. Sidstnævnte målsætning er den, som styrer ECB''s rentepolitik.

- Som udgangspunkt mener vi, at ECB vil fastholde, at den europæiske økonomi er i fremgang. Men hvis dollaren dykker yderligere, vil der givet opstå et politisk pres på ECB for en lavere rente, siger chefanalytiker i Danske Bank Steen Bocian.

- Presset vil komme fra finansministrene i de lande som Tyskland og Frankrig. De normalt ingen indflydelse på ECB''s beslutningerne. Men topfolkene i ECB er også kun mennesker, så vil vil ikke afvise, at de kan ende med at give efter, hvis udviklingen rent økonomisk går i den forkerte retning, siger Steen Bocian.

Økonom i Jyske Bank Peter Skøttegaard Øemig er enig.

- Man kan godt komme i en situation til næste år, hvor ECB ser lidt mere på den økonomiske vækst end de normalt, når de afgøre, om de skal sætte renten op eller ned. Hvis valutakursudviklingen skubber Euroland ud i lavvækst, er der ikke udsigt til renteforhøjelser til næste år, siger Peter Skøttegaard Øemig.

Delte meninger

Udsagnene kommer efter at ErhvervsBladet har bedt Jyske Bank, Nordea, Danske Bank og Sydbank om at give deres bud på næste års udvikling i den danske økonomi. En gennemgang af svarene viser, at bankerne forventer, at 2005 bliver endnu et år med meget lave renter. Både hvad de korte og lange renter angår.

Den amerikanske centralbank har allerede hævet renten med 1,25 pct. og alt tyder på, at der kommer flere. Det vil normalt gå ind og påvirke de lange renter i Europa og derved også Danmark. Danske Bank regner med, at de lange renter herhjemme vil være kommet op på fem pct. ved udgangen af næste år. Det vil i givet fald være én pct. mere end i dag.

Hvad de korte renter angår, er det kun Sydbank, der som udgangspunkt tror på en uændret rente. Samtidig mener banken, at de lange renter kan falde en smule mere på kort sigt som følge af svage økonomiske nøgletal fra Euroland og en yderligere Euro-styrkelse.