Endelig udsigt til stigende realløn

Efter et par magre år kan de danske lønmodtagere se frem til, at lønkronerne kommer til at række lidt længere de kommende år.

Danske kroner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det forudsiger nationalbankdirektør Lars Rohde, efter at Nationalbanken har udsendt sin prognose for dansk økonomi i de kommende år.

- Selvom lønningerne stiger svagt, så er prisstigningerne endnu svagere, siger Lars Rohde.

Forbrugerpriserne steg 2,4 pct. i 2012, men Nationalbanken regner med, at stigningen kun bliver på 1,3 pct. i 2013 for igen at stige til 2,3 pct. i 2014. En del af forklaringen på opbremsningen er, at nogle afgifter er blevet fjernet, forklarer Lars Rohde.

- Det ser ud til, at reallønnen er på vej op, konstaterer nationalbankdirektøren.

Nationalbanken har sænket sin prognose for dansk vækst, så der nu kun ventes en vækst på 0,8 pct. i 2013, hvilket er en nedjustering på 0,5 pct.point i forhold til den tidligere prognose. Det skyldes delvist, at fjerde kvartal af 2012 blev meget svagt, og det smitter af på forventningerne til BNP i 2013.

- Det dækker over en svag udvikling i det private forbrug, fortsat lavt niveau for boliginvesteringer og lavt niveau for det offentlige forbrug, forklarer Lars Rohde.

Alt i alt mener Nationalbanken dog, at dansk økonomi er rustet til vækst fremover. Konkurrenceevnen er nemlig forbedret de seneste år, påpeger Rohde.

- Der er grobund for en bedre udvikling i dansk økonomi, siger han.

/ritzau/FINANS