Endelig - danske børsdebutanter brager derudaf

Administrerende direktør og medstifter af Netcompany André Rogaczewski og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) på scenen, da Netcompany blev børsnoteret ved et arrangement i DR Byen i København, torsdag den 7. juni 2018. Foto Ritzau Scanpix/Philip Davali Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

God søndag morgen og velkommen til en helikopterflyvning over endnu en hed uge - også i erhvervslivet.

Det var ugen, hvor IT-virksomheden Netcompany kom, så og sejrede på sin første dag på børsen. Flere børsdebutanter har skuffet ved de seneste nynoteringer, men hos vækst-kometen Netcompany var der ingen slinger i valsen. Topchefen André Rogaczewski og resten af IT-selskabet kunne hurtigt tørre sveden af panden torsdag morgen i DRs Koncerthus, studie 1, hvor man formelt lod sig notere på Nasdaq Copenhagen. Aktien steg i sekunderne efter noteringen, og stigningen fortsatte, fortsatte og fortsatte. Ved middagstid torsdag blev aktien handlet 26 pct. højere end åbningskursen, og IT-selskabet var blevet to milliarder mere værd. To af stifterne, André Rogaczewski og Claus Jørgensen, blev et par hundrede millioner kroner rigere på dagen. De har begge to solgt knap 40 pct. af deres aktiebeholdning til 263 mio. kroner. Værdien af de aktier, de beholder, beløber sig aktuelt til knap 500 millioner.

Fredag var det så den danske bettingplatform, Better Collectives tur til at debutere på børsen - ikke den danske, men den i Stockholm. Og det er der en forklaring på.

»Vi er et dansk selskab med adresse i Toldbodgade i København. Det kan føles mærkeligt og næsten forkert at notere sig i Stockholm i stedet for her i byen. Men sektoren for onlinespil og bettingselskaber er bare størst i Sverige,« forklarer stifter og topchef, Jesper Søgaard.

Og også Better Collective kom godt fra start på børsen. Allerede første dag steg aktien med 26 pc.t til en markedsværdi på 1,9 milliarder svenske kr. Den 14 år gamle virksomhed er et stille dansk væksteventyr, der er vokset på ryggen af et stigende marked for online sportsvæddemål. Virksomheden ejer over 2.000 hjemmesider, der for eksempel har spiltips og værktøjer til at finde det bedste odds på en kamp - herunder bettingexpert.com, der er verdens største sociale netværk for spilinteresserede. Hjemmesiderne tjener penge på reklamer fra bettingfirmaer, og Better Collective får kommission, hvis en ny bruger opretter sig ved at klikke på et link og begynder at spille på siden. Børsnoteringen skal gøre Better Collective klar til at tage et endnu større vækstskridt.

For knap fire måneder siden kunne Nets-bossen Bo Nilssons lægge et tumultarisk børsliv bag sig, da den danske betalingskoncern gik ud af kurslisterne efter blot halvandet år på børsen. Nets' børsnotering er blevet kaldt en stor fejltagelse og har medført voldsom kritik af Bo Nilsson, der personligt har tjent omkring 625 millioner kroner på sin investering i Nets. Nilsson er fortsat som leder af virksomheden, efter at kapitalfonden, Hellman & Friedman, fristede ham til at være med til at forme den europæiske betalingsindustri. Det arbejde nåede sin foreløbige kulmination mandag, da Bo Nilsson kunne præsentere købet af Tysklands største betalingsleverandør, Concardis Group, med 1.000 medarbejdere og kunder i Tyskland, Østrig, Schweiz og Sydeuropa. Nets tilbyder allerede i dag en bred vifte af services såsom Dankort, Betalingsservice og NemID - finansielle løsninger, der nu kan udbredes i resten af Europa. Og Tyskland har i sig selv et stort vækstpotentiale både i kraft af markedets størrelse samt et højt forbrug. Dertil kommer, at tyskerne er langt bagefter med elektroniske betalingsløsninger. Tre ud af fire betalinger i landet foregår stadig kontant.

I den gode gamle købmandsbranche kæmpes der på livet løs om kundernes gunst. Discountkæden Netto har de seneste år gennemlevet et paradoks. Den har aldrig tjent så mange penge eller haft så mange butikker som nu. Alligevel har danskerne placeret discountkæden i bunden af diverse kundemålinger, når oplevelsen af de danske supermarkeder er blevet vurderet. Butikkerne roder, de har smalle gange og lange køer, har kritikken lydt. Og det skal der altså gøres noget ved nu. I denne uge slog Netto dørene op for en ny og forbedret butik på Amager, der skal give kunderne en bedre købsoplevelse. Det er den første af sin slags og en skabelon for, hvordan Nettos 1.365 butikker i fire lande fremover kommer til at se ud. Her er væggene malet sorte, interiøret er i mørk træ, og den velkendte gule Netto-farve er mindre selvlysende. Mængden af færdigretter, frugt og grønt er blevet skruet op, mens der er færre af de  såkaldte Spotvarer. Rodekasserne er væk, og nu står shampoo til spotpris blandt de resterende hygiejnevarer, mens spotspaghetti er placeret ved pastaprodukterne.

I den finere ende af dagligvarehandlen havde Irma i denne uge comeback i det fornemme stormagasin på Strøget, Illum, som for et par år siden smed Irma ud til fordel for det italienske fødevaremekka, Eataly. Nu er der sagt »arriverdeci« til det italienske og velkommen tilbage til Irma-pigen. Det bliver en fornyet udgave af Irma, der åbner 23. august på Irmas 133 års fødselsdag. Irma kommer til at sprede sig ud over 735 kvadratmeter, hvor der bl.a. skal være kaffebarer, take away-løsninger og specialafdelinger til vegetarer og veganere. Da nyheden kom ud tidligt onsdag formiddag, var det en begejstret Illum-topchef, Jeanette Aaen, der kunne fortælle, at Irma nu passer perfekt ind i stormagasinets vision og strategi. Også selv om det var netop det strategiske mismatch, der lukkede ned for samarbejdet i 2016.

Take away-løsninger og mere eller mindre forberedte middagsløsninger får mere og mere tag i danskerne. Det skyldes blandt andet, at danskerne knokler som aldrig før. Næste år kan vi runde lidt af en milepæl med tre millioner danskere i arbejde. Det vil være det højeste nogensinde, og hele 500.000 flere end tilbage midt i 80erne. Mens tyskere, nordmænd og især svenskere for længst har trukket sig tilbage og nyder livet som pensionister, arbejder danskerne videre. Skiftende regeringer har taget hårdt fat med reformer for at få danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet, og det kan nu ses i de konkrete tal. I 2018 er pensionsalderen i Danmark på 65 år, og den vil stige til 72 år frem mod 2050. Det vil være verdens højeste pensionsalder, og den fortsætter med at stige. Hvis du er født i år, vil du kunne se frem til at gå på pension som 76,5 år gammel i 2094, viser et overblik over pensionsalderen fra OECD og EU. Som en trøst vil vi få nogle af de højeste pensioner, når vi om laaaang tid kan trække os tilbage.

Således opmuntret ønskes I en god læselyst.