En ud af ti sælgere føler sig udbrændt

Et højt arbejdspres, store krav til præstationerne og ringe støtte fra dårlige ledere og kollegaer er nogle

af forklaringer på, at cirka hver tiende sælger i Danmark føler sig udbrændt.



Det fremgår af en

større undersøgelse om psykosocialt arbejdsmiljø blandt sælgere, udført af afdelingslæge Nanna

Eller fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Hillerød for organisationen Danske Sælgere.



- At 12,7 procent af deltagerne

oplevede sig som udbrændte kunne give anledning til en indsats mht. oplysning og vejledning om psykisk arbejdsmiljø og

stress blandt alle medlemmerne, siger Nanna Eller.



Undersøgelsen omfatter besvarelser fra 2105 sælgere og er udført

via internet.

Høje krav

Der findes ikke sammenlignelige tal for udbredelsen af udbrændthed blandt lønmodtagere

generelt i Danmark, men socialrådgiver Nina Utzon fra Danske Sælgere er overbevist om, at udbrændtheden blandt danske

sælgere er høj i forhold til det øvrige arbejdsmarked.



- Der stilles høje krav til sælgerne,

der kører meget rundt



alene. De har i forhold til andre udsatte erhvervsgrupper ikke mulighed for at dele problemerne

med kollegaer og ledelse, siger hun.



At en sælger føler sig udbrændt afspejles ikke altid i salgsstatistikerne.



-

Sælgerne kan udvise meget høj arbejdsmoral, men har så ikke overskud til andet end hvile derhjemme. De mister overskuddet

til at venner og familie, siger Nina Utzon og fortsætter:



- Men på længere sigt får det betydning for

arbejdspladsen, da udbrændthed ofte ender med en længere sygemelding.

Kronisk tilstandUndersøgelsen

af sælgernes arbejdsmiljø konkluderer, at det især er den uhensigsmæssige kombination af høje krav

og manglende socialstøtte, der på længere giver stressrelaterede symptomer og sygdom.



Udbrændhed er

et kraftigere faresignal end periodisk stress. Der er tale om en kronisk stress-tilstand, hvor de ramte udvikler kynisme eller ligegyldighed

og mister det mentale overskud.



- Vi har tidligere registreret stress blandt sælgerne, men udbrændthed er et nyt

og voksende fænomen, siger Jens



Neustrup Simonsen, Danske Sælgere.



Generelt har sælgerne flere adfærdsmæssige

stresssymptomer som initiativløshed, irritabilitet og orker ikke andre mennesker end de danske lønmodtagere generelt.





Niveuaet for somatiske stress-symptomer er det samme som det øvrige arbejdsmarked. Somatiske stress-symptomer er muskelspændinger,

svimmelhed, brystsmerter eller trykken for brystet og maveproblemer.



Sælgerfaget har ifølge undersøgelsen

også sine fordele. Sælgerne glæder sig blandt andet over stor frihed, involvering og tilfredshed med arbejdet.