En præsident har fået nok af besparelser

Hård kritik af sparepolitikken fra Portugals præsident, som sender finansloven til forfatningsdomstolen. Loven er en betingelse for, at landet kan fortsætte med at få støtte fra EU og IMF.

En hjemløs sover ved siden af et butiksvindue i Lisbon. Fold sammen
Læs mere
Foto: RAFAEL MARCHANTE
Eurolandenes gældskrisestrategi vakler igen: Endnu en gang støder nordeuropæiske sparekrav sammen med latineuropæisk politik. Denne gang er problemet opstået i Portugal, som ellers har anstrengt sig for at overholde alle aftaler, siden landet i april 2011 måtte bede om hjælp med at betale sin gæld.Stridens kerne er den jernhårde finanslov for 2013, som er et krav fra kreditortrojkaen EU, ECB og IMF. Fagbevægelsen har demonstreret og strejket mod finansloven, som forhøjer skatterne med cirka ti procentpoint for landets middelklassefamilier, og oppositionen har krævet loven indbragt for forfatningsdomstolen.Og det er netop, hvad der skal ske, har landets præsident, Anibal Cavaco Silva, nu besluttet. Han mener, at finanslovens byrder hviler skævt på befolkningen, og han beder særligt domstolen se på beskæringen af feriepenge for lønmodtagere og pensionister samt en stærkt progressiv ekstraskat på pensionister, der har 1.350 euro eller cirka 10.000 kroner pr. måned til rådighed.Det oplyste præsidenten på sin officielle hjemmeside i går.Allerede i sin nytårstale 1. januar kritiserede han finansloven og den skrappe sparekurs hårdt.»Alle bliver ramt, men nogle mere end andre, hvilket fremkalder grundlæggende tvivl om retfærdigheden i fordelingen af ofrene,« sagde han.Bryd den onde cirkelCavaco Silva er ingen vred aktivist; han har i ti år været premierminister og tilhører samme parti som den nuværende regeringschef, nemlig centrum-højre-partiet PSD. Men hans nytårstale ligner i passager et venstreorienteret kampskrift mod den tyskinspirerede sparekurs. Ganske vist anerkender Cavaco Silva, at Portugal er nødt til at afdrage sin gæld.»Men vi kan ikke ignorere, at det i 2012 blev klart, at en proces med nedbringelse af det offentlige underskud ledsaget af en negativ økonomisk vækst er tilbøjelig til at blive socialt uholdbar,« fortsætter han.»Selve målet om balance på det offentlige budget bliver vanskeligere at nå, fordi budgetbesparelserne fører til et fald i produktionen og lavere skatteindtægter. Det følges af flere besparelser for at nå målene for den offentlige gæld, hvilket fører til nye fald i produktionen, og så videre. Det er en ond cirkel, som vi må bryde.«Og skulle pointen ikke være trængt helt ind, slog han fast, at det ikke er nok at genvinde kreditorernes tillid; man må også genvinde borgernes tillid.Sidste år underkendte forfatningsdomstolen en lønnedgang for offentligt ansatte, hvilket tvang regeringen til at finde alternative besparelser og indkomstkilder.