En ny afgift for at køre på danske veje i myldretiden kan være rykket tættere på, efter at den ekspertgruppe, som blev nedsat i 2025 for at se på en omlægning af bilafgifterne, har fået tildelt en ekstra opgave af Finansministeriet.

Gruppen, der har tidligere overvismand og økonomiprofessor Michael Svarer som formand, skal nemlig nu også ifølge ministeriet i anden halvdel af 2027 komme med »anbefalinger til modeller for omlægning af bilafgifterne på lang sigt, der kan bidrage til at reducere trængsel«, skriver Finans.