En for stor mundfuld

Sulten, våd, kold, træt, ondt i skuldre, ben, tæer, arme og presset psykisk.



Det var for hårde odds

for det danske hold Team for Life, der deltog i Arctic Team Challenge i Østgrønland i juli.



En af de danske deltagere

Claus Morsø Schrøder har haft en fantastik oplevelse med moun-



tainbiking, bjergbestigning, klatring, gletschervandring

og kanosejlads i et landskab, der er en mosaik af stejle og dramatiske fjelde, utallige søer, elve, vandfald, gletschere og

grønne dale. Men han indrømmer, at det var en lidt større mundfuld end hans hold regnede med.



Sammen med

skuespiller Lars Bom, Eg Nikolajsen og Torsten Bjørn stillede han op for Kræftens Bekæmpelse på holdet Team

for Life.



- Vi har fået brudt nogle grænser fysisk og psykisk. Men vi måtte desværre udgå - Torsten

og jeg holdt til 24 timer før mål. Det var en voldsom, voldsom oplevelse. Vi var forberedte til den fysiske del, men

det gik knap så godt med den mentale del. Vi var ikke så gode til at hive os selv af kriserne, når vi var våde,

kolde og sultne og hele kroppen gjorde ondt, fortæller Claus Schrøder, der sammen med Torsten Bjørn vil stille

op igen næste år med et nyt hold.



Man kan jo ikke forberede sig selv på en masse kriser. Man kan ikke træne i

det. Det skal gennemleves. Derfor har Claus Morsø Schrøder, der til daglig er Key Account Manager i virksomheden AntiBodyshopa,

allerede meldt sig til et dansk adventure race i september. Det er ikke lige så ekstremt som det grønlandske, fordi naturen

er langt mindre dramatisk.

Overhalet af kvinder

- Vi skal blive bedre til, hvordan man fokuserer og kan udelukke, at man fryser,

er våd og dødsulten. Det, at man har våde fødder, kan man ikke gøre noget ved, så det må

man udelukke. Det er det, vi har taget med os videre, siger han.



Claus Morsø Schrøder er blevet moppet grundigt,

fordi han inden løbet sagde, at hvis Team for Life-holdet blev overhalet af et kvindehold, så ville de blive i Grønland.



-

Vi blev overhalet af kvinder - også et dansk kvindehold. Så på det punkt er jeg blevet meget klogere. Jeg vil aldrig

mere hævde, at kvinder er svagere, siger Claus Morsø Schrøder, der trods overhalingen alligevel valgte at komme

hjem.



- Kvinder har et mentalt overskud, der er helt fantastisk. Det danske kvindehold kunne holde fokus hele vejen igennem til

trods for, at de var trætte, havde det skidt og havde ondt overalt. I løbet drejer det sig 30 procent om det fysiske

og 70 procent om det mentale. Derfor har jeg kun rosende ord over for kvinderne, fortsætter han.



Selvom holdet udgik, og

de var skuffede over, at de ikke gennemførte Arctic Team Challenge, så skiltes de som gode kammerater i fred og fordragelighed.