En canadisk katastrofe og en græsk tragedie: Her er de største økonomiske OL-fiaskoer

Man skal ikke afholde olympiske og paralympiske lege for pengenes skyld. Historien viser nemlig, at størstedelen af værtslandene går langt over budget. Her er de værste økonomiske skrækeksempler.

Det olympiske softballstadion i Athen står øde hen efter den katastrofale afholdelse i 2004, som var en af faktorerne, der satte gang i den græske gældskrise.  Angelos Tzortzinis/AFP/Ritzau Scanpix

I denne uge går de olympiske og paralympiske lege løs i den franske hovedstad, Paris.

Den administrerende direktør for organisationskomiteen for OL 2024, Étienne Thobois, har tidligere udtalt, at de forventer, at begivenheden vil give overskud for byen.