En af skatteministerens største hovedpiner blev skabt for snart 20 år siden. Nu rulles forløbet op i retten.

Fatale beslutninger i begyndelsen og midten af 00erne har lagt grundstenen til et af de største problemer i skatteforvaltningen; danskernes rekordhøje skattegæld til det offentlige på 135 milliarder kroner. Nu bliver forløbet rullet op i retten på Frederiksberg.

En af skatteminister Morten Bødskovs (S) helt store udfordringer er at nedbringe danskernes enorme gæld til det offentlige. Han vil senere i år præsentere et oplæg om tiltag, der kan medvirke til at nedbringe gælden til det offentlige. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

På en grå og halvsøvnig tirsdag trådte det første vidne ind i den store retssal i retten på Frederiksberg.

Vidnet, tidligere inddrivelsesdirektør i Skat Claus Kaaber var som den første af foreløbig 19 vidner indkaldt til at kaste lys over, hvordan det kunne gå så galt i Skat, at inddrivelsen af danskernes gæld til det offentlige reelt brød sammen med en astronomisk gæld til følge.

Fatale beslutninger, som blev taget i begyndelsen og midten af 00erne og videre frem, har her næsten 20 år senere fået så store konsekvenser, at danskernes gæld til det offentlige nu har rundet 135 milliarder kroner, hvilket gør gældsbjerget til en af de absolut største hovedpiner for skatteminister Morten Bødskov (S), som er ansvarlig for inddrivelsen.

Bag vidneindkaldelsen står Undersøgelseskommissionen om Skat, som blev nedsat i 2017 til at oprulle beslutningsgrundlaget bag det uskønne forløb og undersøge, hvordan og hvorfor det digitale inddrivelsessystem EFI (Et Fælles Inddrivelsessystem) endte med at køre i hegnet.

Claus Kaaber var som inddrivelsesdirektør i Skat fra 2005 til 2008 førstehåndsvidne til, hvor svært det var at få forventningerne til at matche realiteterne, da den statslige og kommunale inddrivelse blev lagt sammen i 2005.

En drøm og en kamp

Forventningerne handlede især om, at man ved at sammenlægge inddrivelsen og bygge en kæmpe it-inddrivelsesmaskine ovenpå kunne digitalisere inddrivelsen af al gæld til det offentlige og spare masser af medarbejdere.

»Der var en drøm om, hvordan man kunne lave et effektivt inddrivelsessystem, så inddrivelsen nærmest kunne foregå uberørt af menneskehånd, og som nærmest kunne fritage os fra at inddrive,« forklarede Claus Kaaber i retten.

Realiteterne var anderledes. Hvis man skulle pløje fordringer fra mange forskellige offentlige kreditorer ned i ét og samme system, skulle regler forenkles og harmoniseres. Det var lettere sagt end gjort. Det tog tid og trak ud og vanskeliggjorde udbuddet af it-systemet, fordi regler og udvikling af it-systemer hænger uløseligt sammen på skatteområdet.

»Jeg troede virkelig, at vi skulle revolutionere inddrivelsesloven, men jeg var mere optimistisk end Skatteministeriets departement, så vi havde en kamp om, hvad der var forudsat, og hvad der skulle til for at realisere de besparelser, der var lagt op til,« sagde Claus Kaaber.

Sad i et elfenbenstårn

Samtidig var der ifølge Claus Kaaber en verden til forskel mellem at inddrive komplicerede fordringer i kommunerne og så eksempelvis DSB-bøder, som et statsligt it-system i Økonomistyrelsen håndterede til perfektion, og som man i Skatteministeriets departement og den statslige del af skatteforvaltningen havde som ideal for et nyt EFI-system.

»Det var, som om man sad i et elfenbenstårn og bare troede, at man kunne kopiere Økonomistyrelsens system. De havde glemt, at krav i kommunalt regi er langt mere komplicerede. Jeg vidste godt, at det ikke ville blive så nemt, som de andre troede. Jeg oplevede ikke nogen forståelse for, hvor forskellige fordringerne var,« sagde Kaaber, der selv havde en baggrund i den kommunale inddrivelse.

Han lod i retten forstå, at det formentlig var gået bedre med det fælles inddrivelsessystem, hvis man ikke havde forsøgt at få alle fordringer proppet ned i samme inddrivelsesmaskine.

Og EFI lod som bekendt vente på sig. Det blev udskudt flere gange og skulle oprindeligt have været klar i 2007, så lød meldingen på 2009 og til sidst 2013, hvor det endte med at blive sat i drift.

»Vi talte om det som 7-9-13-systemet,« sagde Claus Kaaber.

Skatteministre i vidneskranken

De 18 øvrige vidner, der er indkaldt til afhøring frem til starten af juni, er blandt andre tidligere skatteminister Kristian Jensen (V), der som skatteminister fra 2004 til 2010 var med at beslutte og eksekvere sammenlægningen af den statslige og kommunale inddrivelse.

Også tidligere departementschef i Skatteministeriet Peter Loft samt to tidligere departementschefer i Finansministeriet, Christian Kettel Thomsen og David Hellemann, skal i vidneskranken.

Afhøringerne frem til juni vil kredse om regelforenkling på inddrivelsesområdet, Skats såkaldte Masterplan og Boston Consulting Groups (BCG) analyse af potentialet ved en fusioneret skatteadministration.

BCG fik i 2004 til opgave at analysere potentialet for effektivitetsgevinster, hvis staten overtog den kommunale skatteforvaltning, som blev en realitet med dannelsen af Skat. Konsulenternes analyse fik en hård medfart af professorerne Grønnegaard Christensen og Bjerre Mortensen i deres kritiske bog om Skat »Overmod og Afmagt«:

»Det er en temmelig uortodoks måde at fortolke et statistisk resultat på. (...) For at sandsynliggøre deres fortolkning trak BCG i stedet på »erfaringer« fra opgaver, som firmaet havde gennemført i finansielle virksomheder (amerikanske bankfilialer, forsikringsselskaber og kreditkortselskaber...).«

Til efteråret fortsætter afhøringerne med fire tidligere skatteministre, tidligere finansminister Bjarne Corydon og departementschef i Skatteministeriet Jens Brøchner i vidneskranken.