Elregningerne er uigennemskuelige

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mange elkunder landet over kigger i øjeblikket undrende på de elregninger, de får ind ad døren. Elselskaber

er i gang med at ændre udformningen af regningerne, og mangel på fælles standarder og kompliceret lovgivning betyder

ofte, at regningerne bliver mere uigennemskuelige, end de behøvede at være.



Et af de selskaber, der har lavet nyt

regningslayout er Energi Nord A/S i Aalborg. Det er sket som et led i selskabets tilpasning til den fulde markeds-åbning, som

træder i kraft ved årsskiftet.



Selskabet har gennem de senere år oplevet, at elregningen er blevet stadig længere

og længere med stadig flere forskellige afgifter. Det har ført til klager fra husholdningskunder, som synes at regningen

er uforståelig, mens erhvervskunderne på den anden side ønsker fuld specifikation - især, hvis de har et

elforbrug, så de kan få refunderet CO2-afgifter.



- Vi satte os derfor ned og tænkte, hvordan gør vi,

hvis det skal være læse venligt for de små kunder, og vi samtidig skal tilgodese erhvervskundernes behov, fortæller

økonomichef Agner Svendsen fra Energi Nord.

Uklar lovgivningDer findes imidlertid ingen klare retningslinjer for,

hvordan en elregning skal se ud. I den nye ellov står der, at regningen skal specificeres, så den er gennemskuelig for

kunderne. Endvidere er der et lovmæssigt krav om, at kunderne skal kunne se, hvor meget de betaler for grøn strøm.

Energitilsynet har heller ikke opsat nogle standarder, men henholder sig blot til, at regningen skal være gennemskuelig, mens

Told og Skat kræver, at elregningen skal indeholde en specifikation af moms og de afgifter, virksomhederne kan få refunderet.



-

Vi valgte derfor vores egen løsning, som er, at de små husholdningskunder får en helt simpel elregning, hvoraf

det fremgår, hvad de betaler for markedsel, for grøn el, og så fas-te udgifter i øvrigt. Til gengæld

får alle erhvervskunder en fuldt specificeret regning, siger Agner Svendsen.



Selvom de nye elregninger fik en lidt skæv

start, fordi Energi Nord ved en teknisk fejl sendte en totalt uforståelig regning ud til knap 2.000 helt små erhvervskunder,

mener Agner Svendsen alligevel, at løsningen er den rigtige.



Men han efterlyser samtidig fælles standarder og en

klarere lovgivning på området.



- Ellovens formulering om, at regningen skal specificeres, så den er gennemskuelig

for kunden, er uklar og åbner for mange fortolkningsmuligheder. Nogle elskaber har valgt at fortolke det som om alle kunder

skal have en fuldt specificeret elregning, og det skaber kaos, siger Agner Svendsen, der samtidig mener at mange elselskaber tænker

alt for lidt på kundevenlighed og kundernes behov.

Ingen standarderHos brancheorganisationen Dansk Energi har man

da heller ikke umiddelbart planer om, at lave en fælles standard for, hvordan en elregning skal se ud.



- Vi har diskuteret

muligheden, men holdningen er, at problemerne formentlig løser sig selv, når de sidste elselskaber får skiftet

deres gamle edb-systemer ud. Men hvis det viser sig at være et stort problem, vil vi selvfølgelig se på det. Det

er slet ikke så enkelt at lave standarder, som man skulle tro, for kunderne har meget forskellige ønsker til, hvordan

en elregning skal se ud, siger Vibeke Andersen, økonomisk og politisk koordinator i Dansk Energi.



Hun mener, at problemet

er størst, når det gælder den del af regningen, d