Ekstreme inflationstal: På et år er det blevet 30.000 kroner dyrere at være børnefamilie

De nye tal for inflationen i april, Danmarks Statistik er kommet med, får økonomer landet over til måbe. I 38 år har den ikke været højere, og det kommer for alvor til at kunne mærkes på danskernes pengepung, siger de.

»Av, det gør vanvittigt ondt på danskernes pengepung det her,« siger cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Reaktionerne på de historisk høje inflationstal taler sit tydelige sprog.

»Av, det gør vanvittigt ondt på danskernes pengepung det her,« siger cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre.

»Det er altså en regning, som kan mærkes langt de fleste steder,« siger cheføkonom i Sydbank, Søren Kristensen.

»Vi er i øjeblikket vidne til økonomiske historieskrivning,« siger cheføkonom i Dansk Erhverv, Tore Stramer.

Nye tal fra Danmarks Statistik vidner om en inflation på 6,7 procent i april sammenlignet med samme tid sidste år. Det er den største stigning i 38 år – siden 1984.

30.000 kroner dyrere end sidste år

For at gøre det helt tydeligt, hvor meget det kommer til at kunne mærkes ude i hjemmene, har både Arbejdernes Landsbank, Sydbank og Nykredit regnet på, hvor meget dyrere det er blevet for en gennemsnitlig dansk børnefamilie.

Og for alle tre banker kommer de frem til et beløb i omegnen af 30.000 kroner.

»Gør vi det op i kroner, skal en børnefamilie i dag bruge omkring 30.000 kroner mere for at opretholde det samme årlige forbrug som for et år siden. Det er et alvorligt stort indhug i en families husholdningsbudget. Inflation er ikke længere noget, der bare tales om, men nu noget danskerne mærker meget mere kontant på indkøbsturen,« siger Jeppe Juul Borre.

De buldrende energipriser gør selvfølgelig sit for at drive inflationen.

Men skræller man de stigninger fra, er tallene også opsigtsvækkende.

»Hvis vi skræller energi, uforarbejdede fødevarer og afgifter fra for at måle prispresset i økonomien, som ikke er direkte importeret af globale forhold eller afgiftsstigninger, lander vi på 3,6 procent. Det er meget højt og slår rekorden fra 2008, lige inden økonomien brændte sammen oven på en massiv overophedning,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank.

Fald i realløn – højere lønkrav

Tore Stramer fra Dansk Erhverv påpeger, at danskerne kommer til at opleve et fald i reallønnen i år.

»Det er i sig selv ekstraordinært, da vi skal helt tilbage til 2012 for at finde det seneste år med fald i danskernes realløn,« siger han.

I Dansk Metal siger cheføkonom Erik Bjørsted, at den ekstreme inflation kommer til at bringe højere lønkrav med sig.

»Lønmodtagernes købekraft er udfordret, og derfor vil de øge deres lønkrav. Lønmodtagerne har gode kort på hånden, når de skal forhandle løn. Ledigheden har ikke været lavere siden 2008, og virksomhederne mangler arbejdskraft. På trods af krigen i Ukraine og usikkerheden myldrer det også frem med nye jobopslag. Derfor er der gode muligheder for at få noget mere i lønposen,« siger han.