Ekstra hjælp på vej til Lindø-ansatte

Regionsrådet vil skaffe ekstra fem millioner kroner, der kan samle de idéer op, som de normale støtteordninger ikke har fat i.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der kan være penge på vej til at hjælpe de ansatte på Lindø, som i løbet af de næste to år mister jobbet, når værftet lukker. Det oplyser Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Regionsrådet vil arbejde på at få oprettet en pulje, hvor midlerne kan frigøres meget hurtigt, når der kommer en god ansøgning. Vækstforum vil blive bedt om at hastebehandle en ansøgning, hvor der afsættes en pulje på fem millioner kroner af Region Syddanmarks erhvervsudviklingsmidler.

- Værftsarbejderne står i en meget alvorlig situation, og med den særlige pulje, vi er ved at få på plads, håber vi at kunne samle en række ideer op, som ikke falder ind under de øvrige støtteordninger, siger Carl Holst (V), der er formand for Vækstforum og for regionsrådet, i pressemeddelelsen. 

Puljen med de fem millioner kroner, der skal løbe frem til maj 2010, skal bruges til en ekstraordinær indsats i grænseområdet mellem beskæftigelse og erhvervsudvikling for sikre at ingen falder igennem systemet, og at gode ideer kan blive afprøvet og fremmet, oplyser regionen.