Eksportsektor nøler med at tage imod statshjælp

Regeringens pakke, der skal sikre kapital til eksportvirksomhederne, er slet ikke blevet brugt som ventet.

Læs mere
Fold sammen

Eksportvirksomhederne løsner båndet om regeringens pakke med statshjælp, men de har ikke flået papiret af, som det ellers var ventet, de ville gøre.

Nye tal fra Ekport Kredit Fonden viser, at der så småt er ved at komme gang i virksomhedernes ansøgninger om statshjælp. Der er dog stadig masser af penge at søge, og det hænger dårligt sammen med en eksportsektor, der beklager sig over, at problemer med adgangen til kapital hindrer gode forretningsmuligheder.

- Virksomhederne har brug for ordningerne, men genforsikringsordningen er for dyr, og den bliver administreret for restriktivt, siger direktør i brancheorganisationen Dansk Industri, Thomas Bustrup.

Genforsikringsordningen er det ene ben i regeringens støtte til eksportvirksomhederne. Den giver dem mulighed for at tegne en forsikring hos staten, som sikrer, at de får betaling for de varer, de sender til udlandet. Det kræver, at den udenlandske kunde er kreditværdig, og det vurderer Eksport Kredit Fonden, på baggrund af papirer, som den danske virksomhed henter hos sin kunde.

Sidst i juni indkaldte Eksport Kredit Fonden erhvervslivets organisationer til et møde, for at finde ud af, hvordan ordningen kunne vendes til en succes. Det blev besluttet at gøre status hver måned, og i går blev nummer to møde i rækken holdt. Her fremgik det, at Eksport Kredit Fonden har godkendt 491 ansøgninger, afvist næsten det samme antal og har 129 sager under behandling.

De godkendte genforsikringer betyder, at der kan eksporteres for cirka 1,5 milliarder kroner ekstra om året, men der er stadig langt op til de 10 milliarder, som regeringen har givet udtryk for, at den gerne vil nå.

Variabel rente

Det andet ben i eksportpakken er den såkaldte eksportlåneordning. Her er rammen på 20 milliarder kroner, og foreløbig er der kommet 18 ansøgninger på i alt ni milliarder kroner, og der er bevilget lån for knap syv milliarder kroner. 18 ansøgninger lyder ikke af meget:

Hos Dansk Industri er der generelt tilfredshed med den del af statshjælpen.

- Virksomhederne er glade for ordningen. Det er dog et problem, at lånene kun gives med variabel rente. En kunde, der skal tage stilling til et stort projekt vil gerne vide, hvad det kommer til at koste, så det vil gøre en kæmpe forskel, hvis man kunne tilbyde fast rente, siger Thomas Bustrup.

I dag mødes økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) med erhvervslivets organisationer, hvor forløbet af den eksisterende pakke skal drøftes, men også indholdet af den nye såkaldte krisepakke, der ventes at blive på cirka fem milliarder kroner, er på dagsordenen. En del af pakken vil sandsynligvis åbne mulighed for statsgaranti på banklån til virksomhederne, så det ikke er banken, der hindrer, at de kan købe råvarer til en ny eksportordre.

Dansk Industri er umiddelbart positiv over for tanken, så længe det handler om støtte til sunde eksportordrer, og ikke til virksomheder, der taber eksport, fordi verdenskrisen bider sig fast.