Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Deleøkonomien spreder sig til endnu flere sektorer, lande og personer, og det gør, at flere og flere virksomheder er i gang med at undersøge, hvordan man kommer med på dele-bølgen.
Det mener det globale konsulenthus Boston Consulting Group, BCGs, trendspotter Alison Sander. Hun er taget fra Boston til Bornholm og taler torsdag på Folkemødet.
Ifølge BCGs beregninger udgjorde deleøkonomien i 2014 27 mia. dollars. Den giver forbrugere og virksomheder mulighed for at dele aktiver, ydelser og overkapacitet som delebiler og hotelværelser. Og med en vækstrate på 28 pct. forventer BCG, at den udgør 384 mia. dollars i 2025.
»Adgang til varer og tjenester frem for ejerskab vinder lige nu frem og er ved at skabe et nyt milliardmarked i USA og resten af verden. Vi ser, at flere og flere traditionelle virksomheder interesserer sig for deleøkonomien og er i gang med at undersøge, hvordan de selv kan tage del i den,« siger Alison Sander, BCGs megatrendspotter og direktør for BCGs Center for sensing and mining the future.
Deleøkonomien spreder sig
Forventningen er, at deleøkonomien spreder sig til endnu flere sektorer og lande i de kommende år, og at der samtidig kommer mere regulering. BCG forudsiger også tocifrede vækstrater, når det gælder deling af opbevaringsplads, lån mellem privatpersoner samt nye platforme, der gør det muligt at dele opgaver som eksempelvis indkøb.
»Deleøkonomien vokser hurtigt på tværs af sektorer og lande. Vi regner med at se mere deling mellem virksomheder, efterhånden som de begynder at se på, hvordan man kan del fx kontorplads eller overkapacitet i produktionen,« siger Alison Sander.
Ifølge BCG er flere store, globale virksomheder trådt ind i deleøkonomien. Blandt andet har biludlejningsfirmaet Avis købt delebilsordningen Zipcar, og i Storbritannien har Santander UK indgået partnerskabsaftale med Funding Circle, der er verdens førende markedsplatform for virksomhedslån.