Eksplosion i erhvervslivets priser varsler ilde for danskernes indkøbskurv

De høje priser på energi og råvarer er nu for alvor synlige i dansk økonomi. Det gælder hos forbrugerne, men i endnu højere grad for virksomhederne. Det er sjældent, at man i Danmark oplever trecifrede prisstigninger, som det skete i september. Det er en kæmpebyrde for erhvervslivet, men kan blive væltet over på forbrugerne. Der er dog også en klar vinder i de høje energipriser.

Mens danske virksomheder og forbrugere betaler en kæmperegning, varmer de høje energipriser i det norske regnskab. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nerijus Adomaitis/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det bliver en dyr vinter for danske husholdninger, med stigende priser på strøm og ikke mindst eksploderende priser for de omkring 400.000 husstande, der opvarmes med naturgas.

Men det er allerede rigtig dyrt for erhvervslivet. De nyeste beregninger fra Danmarks Statistik viser en stigning i de priser, som virksomhederne betaler, på 19 procent det seneste år – den største årsstigning siden 2008. Alene i september steg priserne med fem procent. Importpriserne steg med 11 procent i forhold til sidste år.

Prishoppet er drevet af priserne på energiforsyning, der er steget 177 procent, og råstofindvinding, der er steget 101 procent. Men priserne på industrivarer stiger også mere end tidligere, hvilket især skyldes metalindustrien og den kemiske industri. Også her spiller råvarepriser en vigtig rolle med rekordpriser på metaller og et højt energiforbrug i den kemiske industri; olie og naturgas er desuden vigtigste råstof i eksempelvis plastindustrien.

I den danske opgørelse dominerer industrivarer, hvilket forklarer, hvorfor den samlede stigning ikke bliver højere. Til sammenligning vejer energi tungt i norsk erhversliv. Her er den samlede stigning i producenternes priser på 60 procent det seneste år.

De høje priser på energi er ikke overraskende især en byrde for energitunge virksomheder. Overalt i Europa har virksomheder, især inden for den kemiske industri, annonceret reduceret produktion som følge af høje priser på naturgas. Det rammer også indtjeningen bredt. De seneste ugers stigninger i olieprisen betyder, at omkostninger inden for transportsektoren også vil få et skub opad i de kommende måneder. Priserne på især søfragt er i forvejen mangedoblet det seneste år.

Danske Bank regnede i begyndelsen af oktober på, hvad de stigende energipriser betød for dansk industri, og fandt, at det »nuværende niveau for el- og gaspriserne indebærer en merregning for industrien på knap 600 millioner kroner om måneden i forhold til første halvår under antagelse af fuldt gennemslag af spotprisen«.

Stigende producentpriser er lige nu en historie overalt i verdensøkonomien som følge af høje priser på næsten alle råvarer. Kina spiller i den forbindelse en vigtig rolle for forbrugerpriserne, da landets mange eksportvirksomheder dominerer den globale produktion af forbrugsvarer. De kinesiske producentpriser viser også en tocifret stigning som følge af råvarepriserne. For os er det dog vigtigere, at priserne på kinesiske fabriksvarer også er begyndt at pege opad.

De himmelstormende producentpriser øger risikoen for, at varer også bliver markant dyrere for forbrugerne. Det betyder, at energipriserne kan få en både direkte og indirekte effekt på inflationen. Forbrugerpriserne steg i september med 2,2 procent, hvilket især skyldes den direkte effekt fra strøm og naturgas.

I de kommende måneder vil den indirekte effekt få stadig større indflydelse på indkøbskurven, blandt andet når regningen for transport og opvarmning af drivhuse skal sendes videre til forbrugerne. Den hidtidige danske inflationsrekord for de seneste 30 år var i sommeren 2008, hvor priserne steg over fire procent.

The winner takes it all

Hvad der er en kæmpe udgift for virksomheder og husholdninger i hele Europa, er en tilsvarende gevinst for producenterne af olie og naturgas. Rusland skovler hård valuta ind på at holde naturgas tilbage. Men – naturligvis – er kongeriget Norge også en af de helt store vindere.

I september fik Norge det største handelsoverskud nogensinde med en eksportindtjening fra naturgas alene på 51 milliarder norske kroner. Dertil kommer 34 milliarder kroner fra olie. De to poster er større end Danmarks samlede vareeksport i august – og de norske indtægter vil at stige, da priserne her i oktober har taget et yderligere hop.

Det betyder også, at staten forventer direkte indtægter fra olie- og naturgasproduktionen på 184 milliarder norske kroner i år og svimlende 277 milliarder kroner næste år. Ved dagens valutakurs svarer det til i alt 350 milliarder danske kroner.

Vores naboer mod nord har altså stukket den helt store snabel ned i danskernes pengepung. Den tidligere regering tillod de norske producenter at øge naturgasproduktionen og eksporten, men det er uvist, hvordan den nye regering med Arbeiderpartiet og Senterpartiet vil stille sig. Senterpartiet har tidligere luftet tanken om at begrænse eksporten af naturgas for at presse priserne på det norske hjemmemarked ned.

Ikke overraskende er aktierne i den store norske producent Equinor steget 31 procent siden slutningen af juli. I samme periode er den norske krone styrket markant og er tilbage på niveauet før coronatiden. En norsk krone koster nu 76 øre; da den ramte bunden i marts 2020, var den nede under 60 øre.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør