Eksplosion i erhvervslivets omkostninger: Energipriserne stiger 238 procent

Det er blevet væsentligt dyrere for de danske virksomheder at producere og importere varer. Udviklingen er særligt drevet af energipriserne. Udgifterne til medarbejdernes løn stiger også.

Det er blevet væsentligt dyrere for de danske virksomheder, at producere og importere varer. Udviklingen er særligt drevet af energipriserne. Ligeledes stiger udgifterne til medarbejdernes løn også. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dansk økonomi buldrer afsted og pilen peger én vej. Opad.

Det gør sig også gældende, når det kommer til erhvervslivets omkostninger. Danmarks Statistiks såkaldte producentprisindeks er steget med 22 procent i oktober, sammenlignet med samme måned sidste år.

Det er den største stigning i indekset siden juli 2008. Det er særligt posten energiforsyning, der driver udviklingen. Denne post er nemlig steget med 238 procent. Ligeledes stiger priserne på råstofudvinding også markant. Her er udviklingen dog »kun« på 111 procent.

Udviklingen betyder, at det er blevet væsentligt dyrere at være virksomhed.

»Det er blevet markant dyrere at være virksomhed med en hverdag præget af højere råvarepriser, globale flaskehalse, udfordringer med både materialer og arbejdskraft samt for nylig også en eksplosion i energipriserne. Det har skruet produktionsomkostningerne mærkbart i vejret. Det er jo helt vanvittige tal det her med en stigning i producentpriserne på over 20 procent i forhold til for bare et år siden. Det kan næsten bedst beskrives med et Av!,” skriver cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre i en kommentar.

Han forudser, at prisstigningerne også vil kunne ramme forbrugerne.

»Vi kommer også som forbrugere til at kunne mærke det. Inflationen har allerede taget et skridt op, og vi ser de her tal som et tegn på, at der kan være udsigt til, at det bliver endnu dyrere at være dansker. En markant del af de aktuelt højere forbrugerpriser kommer imidlertid af højere energi- og benzinpriser, men vi forventer, at prisstigningerne vil ramme et bredere udsnit af varer, og derved også ramme flere danske familier på pengepungen,« skriver Jeppe Juul Borre.

Lønnen stiger

Ud over på prisen på varer ses der også stigninger i lønnen. Dansk Arbejdsgiverforening har mandag morgen offentliggjort statistik for lønomkostningerne på deres område. Den viser en stigning på 3,2 procent i tredje kvartal og på 3,3 procent i de samlede medarbejderomkostninger på 3,3 procent.

Årsstigningen i lønomkostningerne er 0,1 procentpoint højere end sidste kvartal. Dansk Arbejdsgiverforening skriver selv, at udviklingen er drevet af en stigning i lønstigningstakten, genebetalinger og pension.

Cheføkonom i Danske Bank Las Olsen påpeger, at udviklingen potentielt kan blive et stort problem.

»Tallene tyder på, at lønmodtagerne har fået mere ud af arbejdsgiverne under de lokale lønforhandlinger, der mange steder er sket senere end normalt i år. Det er der selvfølgelig også god økonomisk logik i i en situation, hvor manglen på arbejdskraft er historisk høj, og hvor stigende energipriser spiser af købekraften. Men dermed ser det altså også ud til, at det meget stramme arbejdsmarked faktisk har direkte konsekvenser for konkurrenceevnen, og dermed altså kan udvikle sig til et problem, selvom konkurrenceevnen som udgangspunkt er god,« skriver Las Olsen i en kommentar.

Han mener, at dagens økonomiske nøgletal peger på, at Finansministeriet bør overveje, om der skal ske yderligere stramninger af den danske økonomi.

»Med BNP-tal og lønstigninger har vi nu fået et klart billede af, at ophedningen af dansk økonomi virkelig tog fart i tredje kvartal. Dermed må man også sige, at forudsætningerne har ændret sig, siden regeringen fremlagde sit finanslovforslag, så der nu er kommet stærkere argumenter for at stramme finanspolitikken,« skriver Las Olsen.