Ekspertgruppe bag langsigtet coronastrategi: Danmark skal ruste sig på »en hverdag med beredskab«

Vi står i en bedre situation end tidligere under pandemien, men den er lunefuld, og vi må være forberedte, hvis situationen forværres. Det er meldingen fra den ekspertgruppe, der har fået til opgave at udvikle en langsigtet coronastrategi for Danmark.

På et pressemøde præsenterede en ekspertgruppe på fem professorer deres forslag til, hvordan Danmark bedst opbygger et coronaberedskab. Ekspertgruppen består af (fra venstre) Kåre Mølbak, Michael Svarer, Astrid Iversen, Jens Lundgren og Torben M. Andersen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selvom vi står på et godt sted i pandemien, er den ikke ovre – for der kan opstå nye og udfordrende coronavarianter. Derfor er det vigtigt, at samfundet er forberedt, og at man har en plan for, hvordan vi håndterer pandemien fremadrettet. Sådan lyder det fra regeringens ekspertgruppe, der har fået til opgave at rådgive regeringen om coronahåndteringen.

»Vi står i en god situation, men vi kan ikke sige, at det er endeligt ovre. Der er stadig risiko for nye mutationer, og den globale udrulning af vacciner har lange udsigter,« sagde tidligere overvismand og formand for ekspertgruppen, Torben M. Andersen, på et pressemøde onsdag.

Udover nye coronavariationer kan man risikere at stå i en situation, hvor sundhedsvæsenet kan blive presset af andre sygdomme, fordi vi ikke har haft den samme omgang med hinanden som normalt. Dermed har vi heller ikke opbygget samme immunitet overfor eksempelvis influenza og den nyligt omtalte RS-virus, forklarede professor i Virologi ved University of Oxford, Astrid Iversen.

Todelt strategi

For at imødekomme den langsigtede håndtering af pandemien fremlagde ekspertgruppen deres rapport »En hverdag med øget beredskab«. Den skal fungere som en faglig rettesnor til politikerne.

Den overordnede beredskabsstrategi er todelt. Første del byder på et grundniveau, der består af blandt andet vaccineudrulning og smitteforebyggelse. Anden del af strategien lægger op til at man opbygger »et beredskab af tiltag« som kan anvendes hvis det er nødvendigt, og som kan tages i kraft, hvis pandemien eskalerer.

Torben M. Andersen er professor ved Institut for Økonomi Aarhus Universitet og formand for ekspertgruppen. Han fremhævede på pressemødet, at den høje vaccinationstilslutning har haft stor betydning for, hvor godt Danmark har klaret sig gennem krisen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

Et eksempel kunne være, at man i en pandemi, der er under kontrol, foretager en relativ lav mængde test. Hvis pandemien udvikler sig, kan man indføre test af konkrete målgrupper – målrettet efter områder af befolkningen, som er særligt udsatte. Eller hvor man har mistanke om en høj grad af smitte. Hvis pandemien raser og er meget intensiv, kunne et tiltag være, at man indfører massetest, som man eksempelvis så det i vinter.

Medlem af ekspertgruppen og professor ved infektionsmedicinsk klinik på Rigshospitalet Jens Lundgren forklarede, at eksemplet med de forskellige teststrategier, er et godt eksempel på gruppens anbefaling om at opbygge et beredskab.

»Det er sådan set ikke, fordi vi skal indføre de her tiltag, men det skal være sådan, at vi har muligheden for at kunne gøre det, hvis det bliver nødvendigt,« sagde Jens Lundgren.

Afvejning af hensyn

Ekspertgruppen lagde i deres præsentation vægt på, at fremadrettede tiltag skal tages efter en grundig afvejning af forskellige hensyn. Gruppen har i udviklingen af deres forslag derfor arbejdet med hensyn til epidemikontrol, samfundsøkonomi, trivsel og folkesundhed, og frihed for det enkelte individ.

»Det vi har gjort indtil nu, kan være meget fornuftigt. Men fremadrettet bliver en beredskabsstrategi nødt til at hvile på en grundig afvejning af hensyn. Der kan være nogle positive ting ved de tiltag, vi kan tage, men der er også nogle negative ting,« forklarede Jens Lundgren.

Som eksempel fremhævede han strategien om massetest, der – selvom den var dyr – gav god mening, indtil en stor del af befolkningen var vaccineret. Efter at størstedelen af befolkningen er vaccineret giver den strategi ikke så meget mening, da hensyn til frihed og samfundsøkonomi vægter højere.

Udover at komme med en strategi for coronahåndteringen, er der også elementer i rapporten, som kan bruges i andre og fremtidige udfordringer, fortæller formand for ekspertgruppen, Torben M Andersen.

»Rapporten er selvfølgelig skrevet i forhold til coronapandemien, men der er også nogle generelle ting i det. For det er jo netop et spørgsmål om at opbygge et beredskab og tænke på muligheder, der kan opstå, og hvordan man så kan reagere i forhold til dem,« siger Torben M. Andersen.

Et beredskab mod pandemier kan være effektivt. Det så man blandt andet i Asien, hvor mange lande havde et etableret pandemiberedskab, som følge af sars-erfaringerne fra 2002-2003.