Eksperter: Bekymrende svar fra ledige

Flere topøkonomer kalder det et stort problem, at mange ledige reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Men der er uenighed om, hvad der skal gøres her og nu.

Det er et problem, at så mange ledige reelt ikke lever op til kravene, siger eksperter. Arkivfoto: Torben Christensen/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er dybt problematisk, at omkring hver sjette ledig reelt ikke lever op til kravene for at få kontanthjælp eller dagpenge. Det er meldingen fra flere toneangivende økonomer, der vurderer, at de nye tal fra Danmarks Statistik og DA er bekymrende og giver stof til eftertanke.

Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og tidligere formand for Velfærdskommissionen, Torben M. Andersen, hæfter sig især ved, at op mod hver fjerde ledig under 30 år reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. »Det er uden tvivl et problem, at så mange unge ikke er aktivt jobsøgende, og at ungdomsarbejdsløsheden samtidig er så stor. Årsagen til, at så mange af de ledige unge ikke søger aktivt job kan være, at relativt flere unge er uafklarede i forhold til job og uddannelse. Men kontanthjælpsreformen kan hjælpe på det,« siger Torben M. Andersen.

Der skæres i ydelserne

Han henviser bl.a. til, at de unge ledige bliver beskåret i ydelserne, hvis de ikke kommer i gang med uddannelse. Derfor mener han, at vi skal afvente effekterne af reformen, før vi taler om behov for at skære yderligere i overførselsindkomsterne.

Hos KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, mener seniorforsker Lars Skipper ikke, at vi kommer uden om at give de ledige et øget incitament til at tage et arbejde.

»Der er reelt tre muligheder. En mulighed er at konfiskere mere fritid fra de ledige via endnu flere samtaler og mere aktivering. En anden mulighed er at nedsætte ydelsesniveauet for de ledige, mens en tredje mulighed er at sænke marginalskatten på arbejde - f.eks. ved at undlade at modregne kontanthjælpen fra dag ét for personer i arbejde,« siger han. Lars Skipper afviser, at øget kontrol kan sikre, at de ledige lever op til kravene om at stå til rådighed over for arbejdsmarkedet.

»Selv om de ledige formelt skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, vil man altid kunne omgå det. Derfor handler det om incitamenter,« siger han.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har tidligere beregnet, at omkring 330.000 personer i den erhvervsaktive alder kun har en meget lille gevinst ved at være i arbejde. Det hører dog med til historien, at tallet falder til 250.000 som følge af den seneste skattereform.