Efterløn og ratepension er en farlig cocktail

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Opsparing er normalt en god ide. Det forbindes med tryghed, sikkerhed og fremtidige glæder.







Men

i visse tilfælde risikerer man at snyde sig selv for offentlige ydelser, hvis man sparer for meget op. Både efterløn

og folkepension bliver nemlig reduceret, hvis man sparer op på en ratepension.



Reglerne for, hvordan efterlønnen

og folkepensionens indkomstafhængige del trappes ned, er uhyre indviklede og sker efter et kompliceret sæt af regler.

Men i hovedtræk gælder følgende: Går man på efterløn som 60-årig, får man trukket

tre pct. af sin pensionsformue fra i efterlønnen.



Dog er der et bundfradrag på 6.720 kr., som friholder denne første

del. Det betyder, at alene ratepensioner med en samlet værdi på over 224.000 kr. rammes af reglerne for modregning. Men

har man eksempelvis en ratepension på én mio. kr., trækkes der 30.000 kr. minus de 6.720 = 23.280 kr. fra i efterlønnen.

Det oplyser pensionschef Preben Søgaard fra Nykredit Privat Portefølje.



Det gælder for private ratepensioner,

og også selv om man slet ikke aktiverer dem, og lader pengene komme til udbetaling.







Barske firmaordninger



Er

der tale om firmaordninger, er reglerne endnu mere barske. Så får man trukket hele 50 pct. af den årlige udbetaling

fra ratepensionen, hvis man hæver den. Hæver man den ikke, før perioden på efterløn er slut, er det

tre pct.-reglen, der gælder.



Venter man med at gå på efterløn til man er 62 år, sker der ingen

modregning i private ordninger overhovedet.



Men 55 pct. af de årlige udbetalinger fra firmaordninger trækkes i efterlønnen,

mens der ikke sker modregning, hvis man venter med at hæve ratepensionen.



Også folkepensionen påvirkes af ens

private opsparing. Folkepensionen består af to lige store dele for enlige: Et grundbeløb på 54.564 kr. og et tillæg

på andre 54.564 kr. For ægtepar er tillægget på 25.464 kr.



Dette tillæg trappes så ned, hvis

man har indtægter ved siden af fra eksempelvis ATP, den tvungne pensionsopsparing SP, arbejde eller ratepensioner.



Også

her er der et fradrag, så det er først ved indtægter - ud over folkepenionens grundbeløb - på mere

end 50.800 kr. for enlige og 102.000 kr. for ægtepar, at modregningen sætter ind. Og det er »kun« 30 pct. af

indtægter over denne grænse, der modregnes. Så enlige skal op at tjene en del over 100.000 kr. og ægtepar

200.000 kr., før den indkomstafhængige del af folkepensionen forsvinder helt.



- Det er forhold, som man bør

have med i sine overvejelser, når opsparingen til pensionen lægges til rette, så man ikke så at sige kommer

til at fodre hunden med sin egen hale, siger Preben Søgaard.



Berlingske Tidende