Efter ti år med supermedicin – kan den amerikanske økonomi klare sig selv?

På søndag er det ti år siden, at den amerikanske centralbank satte gang i den medicin, der skulle hive den amerikanske økonomi op, efter at den var blevet banket i gulvet af finanskrisen. Nu kommer den store test, fordi pakken med nødhjælp er ved at blive fjernet.

Det var den tidligere chef for den amerikanske centralbank Janet Yellen, der tilbage i 2014 annoncerede, at opkøbsprogrammet ville slutte. Programmet var med til at hive den amerikanske økonomi ud af sumpen fra finanskrisen. Efterdønningerne af programmet findes stadig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonathan Ernst

Sæt seddelpressen op i højeste gear, og start med at købe obligationer for milliarder og milliarder af dollar. Sådan lød supermedicinen fra den amerikanske centralbank Federal Reserve (Fed), der skulle bringe amerikansk økonomi ud af den dybe koma på intensiv, som den var kommet i efter finanskrisen.

På søndag er det ti år siden, at kuren blev sat i gang, og medicinen har virket, men nu er medicinen ved at blive fjernet, og pengepolitikken bliver strammet. Derfor er det først nu, vi finder ud af, om patienten er blevet så rask, at den kan stå på egne ben.

Medicinen er også kaldt verdenshistoriens største finansielle eksperiment, og den går ud på, at Fed trykkede en masse nye penge og opkøbte obligationer. Opkøbsprogrammet blev sat i værk, for selv om renten var blevet sat ned til nul, var det ikke nok.

I anledning af tiåret har Berlingske Business spurgt en række økonomer om virkningerne af programmet. Der er positive svar, men medaljen har en bagside, understreger økonomerne.

»Opkøbsprogrammet har hjulpet med at bringe USA ud af krisen. Men man kan være bekymret for, om der venter en pris, der skal betales ude i fremtiden. Programmet er kommet alle amerikanere til gavn, men der er samtidig ingen tvivl om, at gevinsterne er ulige fordelt med overvægt til de rigeste. Det er aktieejerne, der har fået klart den største gevinst i form af store kursstigninger,« siger cheføkonom i Jyske Bank Niels Rønholt.

Professor i økonomi på Aarhus Universitet Philipp Schröder har ikke været med i rundspørgen, men han fremhæver, at den nuværende nedtur på aktiemarkedet kan være en del af den pris, vi betaler for mirakelkuren.

»Den helt store fordel ved på opkøbsprogrammet har været, at man kunne agere, selv om man ikke kunne bruge renten mere. Man har anvendt et pengepolitisk instrument, man ikke tidligere har taget i brug. På minussiden står, at man kan spørge, hvor effektivt det har været,« siger Philipp Schröder, der understreger, at det er for tidligt at sige, i hvilket omfang opkøbsprogrammet har været med til at sparke gang i det nuværende opsving i den amerikanske økonomi. Opsvinget er blevet det hidtil længste.

Gavner dansk økonomi

Det er langtfra første gang i historien, at Fed sætter gang i en mere lempelig pengepolitik for at sætte mere skub i den amerikanske økonomi. I modsætning til Den Europæiske Centralbank (ECB) skal Fed styre efter at skabe stabile priser og samtidig arbejde på, at der kommer fuld beskæftigelse i USA.

Tidligere har Fed nøjedes med at sætte renten ned, men efter finanskrisen var renten sat så langt ned, at det værktøj var brugt op. Derfor kom der gang i et nyt, der dog har samme virkning som at sætte renten ned.

Federal Reserve of Atlanta har beregnet, at Feds opkøbsprogram i en periode har svaret til at sætte renten ned til minus tre pct.

Selve opkøbet af obligationerne sluttede tilbage i 2014, men på de finansielle markeder er der fortsat kontanter i overflod. Effekterne af programmet aftager langsomt, efterhånden som de obligationer, Fed har opkøbt, udløber. I øjeblikket udløber der obligationer for 50 mia. dollar om måneden.

I alt nåede Fed at opkøbe obligationer for 3.600 mia. dollar.

Professor i økonomi på Aarhus Universitet, Philipp Schröder

»Man har anvendt et pengepolitisk instrument, man ikke tidligere har taget i brug.«


Cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen er ikke i tvivl om, at opkøbsprogrammet har været og er en fordel for den danske økonomi.

»Opkøbsprogrammet har gavnet resten af verdensøkonomien gennem handel, højere aktiekurser og lavere renter, som har medført en mere positiv stemning i erhvervslivet og i husholdningerne. De lavere amerikanske renter har haft en umiddelbar effekt på de europæiske og dermed danske lange renter, som har understøttet boligmarkedet,« siger Helge J. Pedersen.

Cheføkonom i Danske Bank Las Olsen påpeger, at hvis man ikke havde lempet pengepolitikken så meget, var det først og fremmest gået ud over de arbejdsløse, der ikke havde fået noget job.

»Men det er klart, at pengepolitikken har fået både huspriser, aktiekurser og obligationskurser til at stige, og det gavner klart mest dem, der er rige i forvejen. Til dels på bekostning af fremtidens rige kan man sige, for de må indstille sig på lavere afkast,« siger Las Olsen.

Vil ske igen

Økonomerne over en bred kam er enige om, at det sandsynligvis ikke er sidste gang, at Fed vil gribe til et opkøbsprogram. Selv om Fed er i gang med at sætte renten op, vil den fortsat være så lav, at den er svær at bruge som nødinstrument i den økonomiske politik.

Efter at Fed gik i gang med det nye pengepolitiske tiltag, søsatte ECB ligedes et opkøbsprogram. De opkøb slutter først til december.

Cheføkonom i svenske SEB Thomas Thygesen fremhæver, at den amerikanske økonomi nok skal klare sig uden virkningerne fra opkøbsprogrammet.

»Sandsynligvis er USA klar til at leve med lidt højere renter og uden opkøbsprogrammet. Det er mere tvivlsomt, om Europa og Emerging Markets kan holde til det, men umiddelbart burde vi kunne fortsætte væksten i et par år uden aktiv støtte,« siger Thomas Thygesen.

Makroanalytiker i Sydbank Mathias Rømer Sproegel mener, at Feds nødpakke efter finanskrisen samlet set har virket bedre end den tilsvarende fra ECB. Blandt andet fordi Fed reagerede meget hurtigere.

»Derudover var ECB efter alt at dømme også for sene til at forstå finanskrisens omfang og dermed behovet for opkøb af obligationer for nye penge sammenlignet med Fed,« siger Mathias Rømer Sproegel og påpeger, at i Europa kan et af problemerne ved opkøbsprogrammet have været, at en række sydeuropæiske lande har droppet de reformer af arbejdsmarkedet, der skal til.