Efter 48 år er det slut: Forbrugervagthund skåret væk fra Finansloven

I næsten 50 år har Varefakta og deres uvildige tests været en del af Finansloven. Men i 2017 kan det bliver anderledes. Varefakta selv mener, det går udover forbrugersikkerheden.

Foto: ANDREAS SZLAVIK. Direktør i Dansk Varefakta Nævn, Helga Moeller.
Læs mere
Fold sammen

Siden 2005 har Dansk Varefakta Nævn årligt fået 700.000 kroner i støtten fra staten, men i det udspil til Finansloven for 2017, som regeringen fremlagde i august, er det uvildige forbrugerorgan skrevet ud.

Det kommer til at gå ud over forbrugernes sikkerhed, mener Varefakta selv – men det afviser erhvervs- og vækstministeren, Troels Lund Poulsen.

Dansk Varefakta Nævn – eller bare Varefakta – har siden 1968 været en fast del af Finansloven, men nu ser det ud til at være slut. Varefakta, der varedeklarerer og sikkerhedstester en stribe produkter, peger på, at de regler de tester efter, ofte vil være skræddersyet danske forhold, og at det er her, statens støtte vil komme til at mangle. Direktøren for Varefakta, Helga Møller, bruger barnevogne som et eksempel på, hvad nogle af de 700.000 kroner går til.

»Der er nogle EU-regler. Minimumsregler. Men i Danmark lader vi ofte børnene sove ude i barnevognen, noget man ikke gør i Sydeuropa. Danskerne bruger altså produktet anderledes, og derfor skal vi teste anderledes, og der har vi brug for statsstøtten til at kunne lave de særlige regler, der passer til danskerne,« forklarer Helga Møller, der gerne så at statsstøtten på 700.000 kroner blev fastholdt.

For selvom firmaerne selv betaler for at få sine varer testet, mod at de kan sætte Varefakta-mærket på produktet, så vil den del med udvikling af særlige regler altid give underskud. Ellers skal prisen presses så højt op, at det skræmmer virksomhederne væk – og det går udover forbrugerne, mener Helga Møller.

»Vi kunne sagtens sætte prisen op, men så ville virksomhederne sikkert ikke være med mere. Vi synes det er vigtigt for forbrugerne, at de får vores mærke, så de kan se, om de her varer er uvildigt kontrolleret, så de ved, om de kan stole på mærkningen og på, at sikkerheden er i orden,« siger direktøren for Varefakta.

Men den udlægning er Erhvervs- og vækstministeren, Troels Lund Poulsen, ikke enig i. Han ser gerne, at Varefakta tilpasser sig udbud og efterspørgsel, så de ikke vælger de at teste produkter, der giver røde tal på bundlinjen.

»Allerede i 2012 vurderede Konkurrence- og Forbrugerstyrelse, at der kan stilles spørgsmålstegn ved Varefaktas aktiviteter og betydning for den samlede forbrugeroplysning. I 2016 er der den samme vurdering. Man kan argumentere for, at ordning derfor bør fungere på markedslignende vilkår,« skriver ministeren i et skriftligt svar til Berlingske Business, og uddyber at den såkaldte driftsamme – ministeriets bevilling til driften – er knap 100 mio. kroner lavere i 2017 sammenlignet med 2016.

»Råderummet for 2017 er meget begrænset. Regeringen har derfor været nødt til at foretage økonomiske prioriteringer for at sikre, at der føres en ansvarlig økonomisk politik,« skriver Troels Lund Poulsen.

Varefaktas direktør, Helga Møller, mener dog, at statstilskuddet er vitalt, for hvis Varefakta skal være helt overladt til markedskræfterne, vil de være nødt til at se bort fra produkter, der har stor betydning for forbrugerne.

»Støtten betyder, vi kan tage de varer, som vi tror, forbrugerne er interesseret i, at vi beskæftiger os med. Uden tilskuddet bliver vi nødt til at vurdere, om vi kan tjene penge på det – ikke om det har en stor værdi for forbrugerne«.