ECBs »komiske Ali« forsøger at tale renten ned – men mislykkedes totalt

Chefen for den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, er overbevist om, at den høje inflation bare er midlertidig. Tilsyneladende er det finansielle marked ikke lige så overbevist, og det har efter torsdagens centralbankmøde sendt europæiske renter og euroen i vejret.

Benzinpriserne er gået op i hele Europa, og det har fået inflationen til at stige kraftigt. Den Europæiske Centralbank holder dog fast i, at den høje inflation er midlertidig og ser derfor ingen grund til at hæve renten. De finansielle markeder er ikke helt overbeviste. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Coex/AFP
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvornår skal Den Europæiske Centralbank (ECB) sætte renten op?

Svaret på det spørgsmål kommer helt an på, hvem man spørger. Ifølge de finansielle markeder kommer den første renteforhøjelse allerede i 2022, fordi den hastigt stigende inflation vil tvinge ECB til at stramme pengepolitikken for at tøjle forbrugerpriserne.

Men den fortælling er man langt fra enig i hos ECB. Til sit pengepolitiske møde torsdag forsøgte centralbankchefen Christine Lagarde at overbevise markedet om, at den høje inflation er »midlertidig« og derfor ikke retfærdiggør højere renter allerede til næste år – eller så langt øjet rækker. Derfor fastholdt banken sin toneangivende rente på rekordlave minus 0,5 procent og foretog ingen ændringer i sit gigantisk opkøbsprogram.

»Vi forventer, at inflationen stiger mere på den korte bane, men derpå falder næste år,« sagde Lagarde til pressekonferencen efter mødet.

Christine Lagarde, chef for Den Europæiske Centralbank,  holder fast i, at den høje inflation er midlertidig, og hun ser derfor ingen grund til at hæve renten. De finansielle markeder er ikke helt overbeviste.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Daniel Roland/AFP/Ritzau Scanpix.

Lagardes kommentar kommer, mens inflationen i euroområdet ligger på det højeste niveau i 13 år. I september steg forbrugerpriserne 3,4 procent, primært drevet af en eksplosion i energipriserne. Fredag kommer tallene for oktober, og økonomer forventer ifølge Bloomberg, at inflationen er hoppet op til 3,7 procent.

»ECB vil gå meget langt for at undgå en diskussion om, hvornår renterne skal holde op med at være negative. Derfor hører man ECBs chef nærme sig 'Komiske Ali', når hun fastholder, at udbruddet af inflation primært skyldes energi samt en effekt fra en midlertidig tysk momsnedsættelse, og dermed er midlertidigt og derfor ikke vil bide sig fast,« siger Berlingskes økonomiredaktør Ulrik Harald Bie.

»Men lad os tage torsdagens tal. Inflationen i Spanien er på 5,5 procent i oktober. Inflationen i Tyskland er på 4,5 procent, hvilket også kommer til at gælde for hele euroområdet. Man skal være virkelig faktaresistent, hvis man tror, at høj inflation henover vinteren ikke vil påvirke løndannelsen. Jo længere ECB venter med at acceptere virkeligheden, desto større bliver chokket i de finansielle markeder, når det sker,« tilføjer han.

Markedet tvivler på Lagarde

På trods af Lagardes forsøg på at tale renteforventninger ned, lykkedes det ikke. De finansielle markeder har selv efter mødet indregnet en 100 procent sandsynlighed for, at ECB i august 2022 har hævet renten til minus 0,4 procent og signalerer dermed, at de tvivler på centralbankens udmeldinger.

Den tvivl var også med at til sende renterne op torsdag eftermiddag. Den tiårige danske statsrente steg fem basispunkter – relativt meget for en dansk statsobligation – til 0,134 procent, mens renten på de italienske steg ti basispunkter til 1,04 procent.

Samtidigt steg euroen, hvilket også er et signal om, at investorerne forventer en opstramning i pengepolitikken. Det var med til at styrke den danske krone, da den er låst fast til euroen gennem fastkurspolitikken. En dollar kostede således efter mødet 6,37 kroner, mod 6,42 kroner inden ECBs udmelding.

»Det er, efter vores mening, svært at se, hvorfor markedet efter dagens møde sender renterne højere,« skriver Claus Vistesen, eurozone-cheføkonom i Pantheon Macroeconomics.

»Den nemme måde at fortolke denne disconnect på, er ved at konkludere, at markedet simpelthen ikke tror på ECBs syn på inflationen,« tilføjer han.

Går imod strømmen

Med sin lempelige retorik går ECB imod strømmen fra andre centralbanker. I USA, Storbritannien, Canada og Australien signalerer centralbankerne, at de snart enten vil begynde at neddrosle deres store opkøbsprogrammer, sætte renten op eller begge dele. I Norge er man gået skridtet videre, og i september blev Norges Bank den første vestlige centralbank til at hæve renten.

Der er dog lange udsigter til, at ECB følger trop, vurderer cheføkonom i Sydbank Søren Kristensen. Snarere det modsatte.

»Det er vores forventning, at ECB vil benytte den nye prognose i december som et afsæt til at lancere et nyt opkøbsprogram, som i stedet kan fokusere på genopretningen af økonomien. Et alternativ kan være at give det eksisterende opkøbsprogram flere muskler,« skriver han i en kommentar.

Det nuværende opkøbsprogram – PEPP – blev introduceret i foråret 2020 som en redningspakke til den europæiske økonomi, der blev hårdt ramt af nedlukningerne som følge af coronavirussen. ECB har tidligere sagt, at PEPP-programmet vil blive afsluttet i marts næste år.

»Det betyder også, at ECB ikke er tæt på at hæve renten. Heller ikke selvom investorerne regner med, at det sker allerede i 2022. Hvis ECB ikke ændrer kursen, er det altså oplagt, at særligt de korte renter kan falde på et senere tidspunkt igen. Det gælder også danske realkreditrenter,« siger Søren Kristensen.