ECB ventes at holde renten uændret efter mødet torsdag

En rundspørge foretaget af Bloomberg News viser, at samtlige 62 adspurgte økonomer venter uændret ECB-rente på 4,00 pct.

Den Europæiske Centralbank ventes at holde renten uændret på mødet torsdag. Det viser en rundspørge fra Bloomberg News. Også Danske Bank venter uændret rente.

Banken vurderer, at ECB stadig vil have en "vent og se"-holding, men at centralbanken vil fortsætte med at overvåge prisudviklingen "meget tæt" og vil være klar til at gribe ind overfor risici mod prisstabiliteten. Det skriver banken i en kommentar.

RB-Børsen