ECB-udspillet sikrer lav rente i lang tid

Berlingske Business har fået en af landets finansielt skrappeste tænkere, Jeppe Christiansen, der er administrerende direktør for Maj Invest Holding A/S, til at vurdere, hvilke effekter ECB-udspillet vil have på økonomien og bankernes udlån.

Topøkonomen Jeppe Christiansen tror ikke, at ECBs store redningskrans vil ændre ret meget på langt sigt. Foto: Michael Bothager Fold sammen
Læs mere

§ Jeppe Christiansen, hvordan vurderer du, at ECB-udspillet vil påvirke den europæiske økonomi?

»Det er ikke for at lyde negativ, men man skal ikke tro, at udspillet ændrer ret meget på den lange bane. Det er for så vidt udmærket til at holde renteniveauet lavt i meget lang tid, og det giver en baggrund for, at økonomien kan vokse en lille smule. Problemet er bare, at indgrebet ikke ændrer på de mange strukturelle problemer, som vi har rundt om i Europa.«

§Hvilke strukturelle problemer tænker du på?

»Vi har tre store problemer i Europa. Det ene problem er hele Sydeuropa, som slet ikke er konkurrencedygtig nok. De sydeuropæiske lande har haft et stort overforbrug i mange år, og det kræver en længere kur, før de er på rette spor igen.

Et andet stort problem er, at man stadig bruger for lidt i de lande, hvor der rent faktisk er finansielt økonomisk overskud. Det gælder fortrinsvis Tyskland. Der er brug for, at Tyskland ekspanderer sin økonomi yderligere, men i øjeblikket ser vi stadig en manglende fremdrift. Det sidste problem er mere langsigtet. Vi har stadig en større udfordring i, at vores befolkning bliver ældre, og at arbejdsstyrken samtidig falder. Det betyder, at velfærdssektoren vokser i forhold til resten af økonomien, så vi på den måde får en skævhed.«

§Hvilke gavnlige effekter kan det lave renteniveau have?

»Hvis man skal sige noget positivt, betyder torsdagens udspil, at det ikke bliver værre. I det lys kan man sige, at det nok er en fornuftig måde at understøtte markedet på. Det står i klar kontrast til den normale pengepolitik, hvor mange regulerer centralbankernes rente fra dag til dag, og det har man gjort i årevis.

De nye QE-programmer (kvantitative lempelser, red.) indebærer, at man ud over at regulere de korte rentesatser, også fra centralbankernes side opkøber obligationer. Dermed sørger man for, at stort set samtlige renter bliver lave. Det nye ved udspillet er altså, at hele rentemarkedet bliver attraktivt. Det gælder både boligrenter og virksomhedernes renter.«

§Men er det så på grund af de strukturelle problemer, at udspillet ikke for alvor vil virke, for der er jo også indført QE-programmer i USA, og der går det i øjeblikket fremad med økonomien?

»Det er ikke nødvendigvis QE-politikken, der har slået igennem i USA. Jeg tror, at det er deres økonomiske politik i øvrigt, der har virket.

QE-programmerne er blot et ud af flere elementer, så fordi det går fremad i den amerikanske økonomi, skal vi passe på med at tro, at vi bare kan gøre det samme herhjemme. Amerikanerne har været meget mere offensive i deres finanspolitik – også i deres måde at restrukturere bankerne på.

Man fik meget hurtigt genskabt solvensen og sikkerheden i banksystemet. Desuden fik man meget hurtigere lavet en offensiv finanspolitik, så i USA har man grebet ind på en helt anden måde. Derfor er det nok lidt optimisk at tro, at det hele bliver bedre, fordi der kommer nye QE-programmer i Europa.«

§Hvilken effekt vil du vurdere, at udspillet får for de danske banker?

»Det betyder meget lidt i forhold til bankerne. Nogle af de obligationer, der lå i banksystemet, bliver nu købt af centralbanken, så obligationerne kommer til at ligge i centralbanken.

Til gengæld vil der være mere likviditet på bankernes konti i centralbanken. Lidt firkantet er det penge, der flytter rundt mellem forskellige konti. Konklusionen er, at de europæiske renter bliver holdt nede med et jerngreb omkring nul i meget lang tid. Det betyder måske, at vi får lidt mere vækst.«

§I december meddelte de danske banker, at de har 400 milliarder kroner klar til udlån, men at de har svært ved at finde kreditværdige kunder. Vil endnu mere likviditet på bankernes konti i centralbanken løsne op på bankernes krav, så de bliver mere villige til at låne penge ud?

»Det, som måske kan hjælpe, er, at der faktisk i forvejen er en begyndende stigning i efterspørgslen i Europa. Det ser ud som om, at den meget tunge dyne af lavvækst og negativ vækst er ved at fortage sig, og væksten er lidt på vej frem flere steder i Europa.

Vækstraten vil komme under alle omstændigheder og vil betyde, at der formentlig kommer mere lånelyst i bankerne, så udlånene får en svag stigning. Så vi er faktisk på vej – bare i et langsomt tempo.«