ECB tvinger Grækenland til at lukke bankerne

Dramatisk udvikling i krisen: ECB vil ikke give de græske banker mere likviditet. Bankerne og fondsbørsen bliver holdt lukket mandag, og kapitalkontrol er på vej. Det er afgørende nu, hvordan de græske borgere reagerer, siger professor Jesper Rangvid fra CBS.

Rigtigt mange grækere tilbragte søndagen i kø foran en hæveautomat i håb om at få fat i nogle af deres penge, inden det bliver for sent. Foto: Yannis Behrakis/Reuters
Læs mere
Fold sammen

Nu er det alvor for Grækenland: Efter en weekend præget af rygter og køer foran penge­automaterne besluttede myndighederne søndag aften, at bankerne ikke skal åbne mandag.

Angiveligt skal bankerne holde lukket hele ugen, altså frem til folkeafstemningen søndag. Det bekræftede premierminister Alexis Tsipras søndag aften i en kort TV-tale, hvori han både fik citeret Franklin D. Roosevelt – »det eneste vi skal frygte, er frygten selv« – og kaldt kreditorernes behandling af Grækenland for »en fornærmelse«.

Også Athens fondsbørs vil holde lukket.

Tidligere søndag havde ECB afvist at tilføre yderligere likviditet til de græske banker, og det blev afgørende.

Siden februar har ECB tilladt den græske nationalbank at låne bankerne penge, selv om bankerne kun havde græske stats­obligationer at stille som sikkerhed. ECB har løbende forhøjet låneloftet, efterhånden som grækerne tømte deres bankkonti; i sidste uge nærmest dagligt.

Men »under de nuværende omstændigheder« vil låneloftet ikke blive forhøjet, meddelte ECB søndag middag.

Kom bag på regeringen

Professor Jesper Rangvid fra CBS kalder situationen »meget dramatisk«.

»I og med, at der er hævet rigtigt mange penge i løbet af weekenden, må man gå ud fra, at bankerne vil være i et likviditetsunderskud mandag morgen. Så man kan næsten ikke forestille sig andet end en bank holiday (tvungen lukkedag for bankerne, red.) eller begrænsninger for, hvor meget man kan hæve. For overhovedet at kunne bevare en nogenlunde fungerende økonomi er de nødt til at tænke grundigt over, hvad de vil bruge de få penge til, der er tilbage i bankerne,« siger Jesper Rangvid.

Samtidig forbereder den græske regering kapitalkontrol, herunder et loft over kontanthævninger og overførsler til udlandet.

Søndag kom der først uklare signaler fra den græske regering; finansminister Yanis Varoufakis skrev i et tweet, at »kapitalkontrol i en møntunion er en selvmodsigelse. Den græske regering er imod selve begrebet«, men fra Bruxelles og Frankfurt voksede presset for at skærme bankerne af, og samtidig begyndte pengeautomaterne at løbe tør for kontanter.

Stor frustration

Alligevel kom ECBs beslutning tilsyneladende helt bag på den græske regering. Tidligere på dagen havde vicefinansminister Nadia Valavani sagt i et TV-interview, at man ventede fortsat finansiering af bankerne under det såkaldte Emergency Liquidity Assistance-program, også efter tirsdag, når EUs og IMFs hjælpeprogram til den græske stat udløber.

Der er to nyere tilfælde af kapitalkontrol i Europa: Island i 2008 og Cypern i 2013. Begge lande kom sig over krisen, selv om Island først nu, syv år efter, skal til at afvikle bestemmelserne. Men situationen i de to lande var ikke nær så usikker som i Grækenland, og derfor kan udviklingen blive helt anderledes her.

»Man har sammenlignet med Cypern, men det er mindst lige så relevant at sammenligne med Argentina i 2001,« siger Jesper Rangvid.

Gør tingene værre

Krisen i Argentina førte til demonstrationer, hærværk og politiske omvæltninger.

»Folk blev meget frustrerede, hvad man jo godt kan forstå: Én ting er at sige, at man ikke kan hæve penge i morgen, men hvis folk bliver bekymrede for, at når bankerne engang genåbner, vil det være med en ny valuta, eller at en del af deres indestående vil være inddraget, så er det, at folk bliver rigtigt oprevede, som vi så det i Argentina,« siger Jesper Rangvid.

»Det er en meget dramatisk situation, og det er meget vigtigt, hvordan den græske befolkning reagerer.«

Kapitalkontrol og banklukning kan skabe ro, men det kan blive en dyrekøbt ro.

»Det vil gøre situationen i Grækenland endnu værre. For et er jo et ekstremt tillidstab, når regeringen siger til borgerne, at I kan ikke længere få adgang til jeres penge, jeres penge er bare væk,« siger lederen af tænketanken DIW, Marcel Fratzscher, til Handelsblatt.

Kritiske uger og truende euro-exit

Den videre udvikling vil afhænge af udfaldet af folkeafstemningen søndag.

»Helt overordnet er der to scenarier. Det ene er, at befolkningen stemmer ja ved folke­afstemningen. Så må man gå ud fra, at kapital­kontrollen på et tidspunkt vil blive ophævet. Det kunne være allerede om en uge eller to,« siger Jesper Rangvid.

»Det andet scenario, som er det mest dramatiske, er, at folkeafstemningen giver et nej, så der ikke er udsigt til en aftale med kreditorerne. Så vil vi se, måske allerede i næste uge, at den græske regering begynder at betale nogle af sine regninger med IOUs – et papir hvor står, at det er 100 euro værd, men det er ikke 100 euro, og det er heller ikke 100 euro værd. Det er reelt en parallelvaluta. Det vil være en ret dramatisk og forvirret situation, men den kan køre i nogen tid. Hvis der så stadig ikke kommer en aftale med kreditorerne, må man indføre en ny valuta. Jeg tror ikke, man kan holde bankerne lukket ret længe, men nok en uge eller to. De bliver til gengæld vildt kritiske.«