ECB skuffer og sænker vækst-skøn

Den Europæiske Centralbank (ECB) vil tidligst i starten af 2015 begynde at opkøbe statsobligationer, hvis det viser sig nødvendigt. Det fastslog de torsdag, hvilket var en skuffelse for de finansielle markeder.

Foto: RALPH ORLOWSKI
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der bliver tidligst fyret nye pengepolitiske stimulanser af i Europa engang til næste år. Så yderligere opkøb af obligationer, nye sænkninger af renten eller flere superbillige lån til bankerne, som mange havde sat næsten op efter, er ikke lige umiddelbart om hjørnet.

Det fastslår præsidenten for Den Europæiske Centralbank (ECB), Mario Draghi torsdag i Frankfurt i Tyskland, og det skuffer de fleste, hvorfor euroen stiger, mens aktier og obligationer handles ned i kurs.

ECB sænker også sine skøn for den økonomiske udvikling i de 18 eurolande, endda på betydelig vis. Især til næste år skrues væksten ned fra en tidligere ventet fremgang på 1,6 til nu bare 1,0 procent.

I år er der også tale om en mindre nedjustering fra 0,9 til 0,8 procent og også når det gælder 2016 ser ECB nu lidt mindre optimistisk på fremtiden end før.

Mario Draghi siger dog, at disse skøn ikke tager højde for de sidste uger dramatiske fald i prisen på olie, som eksempelvis Den Internationale Valutafond (IMF) har vurderet kan øge den globale vækst med så meget som 0,75 procentpoint.

ECB sænker også sine skøn for inflationen, hvilket normalt et varsel om, at yderligere pengepolitiske stimulanser er på trapperne. I år venter ECB kun en inflation på 0,5 procent, og selv om den så gradvist vil tage til i fart i de kommende år, vil den selv ikke i 2016 komme op på mere end 1,3 procent, hvilket stadig er et godt stykke under ECBs mål, som hedder tæt på eller lige under to procent.

Rentedyk og opkøb

For at sætte mere liv i væksten, og dermed også inflationen, har ECB sænket sin rente to gange siden juni, så den nu er historisk lav. Udlånsrenten er således nede på 0,05 procent, mens indlånsrenten ligger på minus 0,2 procent, sådan at bankerne skal betale for at have penge placeret hos ECB.

Men de sidste uger har ECB også købt op af realkreditobligationer og såkaldte ompakkede lån, der lidt mere teknisk kaldes for Asset Backed Securities (ABS).

Opkøbene har ind til videre været på 17,8 milliarder euro, oplyser ECB torsdag, hvilket kun er en fjerdedel af de opkøb, som Federal Reserve i USA havde i spil om måneden, da deres såkaldte kvantitative lempelser startede. Også den japanske og britiske centralbank har haft eller har gang i opkøb, som er langt større end ECB, når det måles i forhold til størrelsen på deres økonomi.

Mange havde håbet, at ECB ville gøre virksomheds- og statsobligationer til en del af de kommende lempelser, som er annonceret til at blive på tæt ved 1.000 milliarder euro over de kommende to år. Mario Draghi har således sagt, at ECB vil øge sin balance til det højeste niveau, den havde i 2012, hvilket svarer til en stigning på omkring 1.000 milliarder euro. Heraf kan nye lån til bankerne med en fast lav rente dog også blive en del af den samlede pakke.

Tyskland kæmper mod

I det 24 mand store styrelsesråd, som står i spidsen for ECB, og hvor der ud over nationalbankdirektører for de 18 eurolande også sidder seks direktionsmedlemmer, menes især Tyskland at være modstander af opkøb af især statsobligationer. Det kan nemlig udsætte reformer i mange lande og virke som en sovepude. Det kan i værste fald også løbe løbsk og føre til inflation og andre økonomiske dårligdomme.

»Men vi behøves ikke enstemmighed i Styrelsesrådet for at beslutte kvantitative lempelser,« sagde Mario Draghi torsdag.

Han sagde også, at Styrelsesrådet fortsat er enige om, at bruge alle tilgængelige midler inden for ECBs mandat til, at undgå en meget lang periode med lav inflation, som kan føre til en farlig deflation med faldende priser, hvor alle begynder at udskyde forbrug og investeringer.

»Men vi vil først annoncere størrelsen, hastigheden og sammensætningen af vores nye tiltag tidligt i det nye år,« udtalte Mario Draghi i Frankfurt.

Pressemødet torsdag er det sidste, som afvikles fast hver måned. I 2015 har ECB planlagt 27 møder i Styrelsesrådet, men kun otte pressemøder. Styrelsesrådet mener nemlig, at de finansielle markeder ofte fejltolker, hvad Mario Draghi siger på de faste pressemøder, hvorfor effekten ikke sjældent bliver den stik modsatte af det ønskede. Det skyldes ofte, at forventningerne til mødet ikke holder, og investorerne bliver skuffet. Præcis som det også blev set torsdag, hvor der kom et negativ reaktion på et i grunden positivt budskab om, at mere er på vej.