Den Europæiske Centralbank (ECB) sætter den toneangivende indlånsrente op med et halvt procentpoint til 2,5 procent og fortsætter altså tempoet fra december.

Dermed har ECB nu hævet renten tre procentpoint på bare et halvt år siden sommeren 2022, hvor opgøret med de negative renter begyndte.

»Det er i historisk kontekst et voldsomt pengepolitisk forløb,« bemærker Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, i en kommentar, mens Nordeas cheføkonom, Helge Pedersen, kalder det »uden sidestykke« i Europas historie.

Meldingen kommer efter onsdagens tal for inflationen i euroområdet, som overordnet falder, men med den vigtige detalje, at kerneinflationen, som er renset for energi og fødevarer, stadig ligger på et rekordhøjt niveau.

Kerneinflationen ses af ECB som det vigtigste tal, fordi det siger mest om den underliggende inflationsudvikling, mens den overordnede inflation påvirkes af globale energipriser, som er svære at øve indflydelse på med renterne.

Derfor vurderer ECB altså, at det fortsat er nødvendigt med rentestigninger for at dæmpe aktiviteten i Europas økonomier, så den høje inflation ikke for alvor bider sig fast.

Og det kan mærkes i Danmark, fordi Nationalbanken formentlig følger ECBs linje.

»Det er blevet dyrere at låne penge. De stigende renter har også sat gang i en stor konverteringsbølge, hvor mange har hjemtaget kursgevinster som følge af de højere renter,« siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri.

Europæiske aktier har reageret positivt på dagens rentemøde.

Flere stigninger på vej

I december var meldingen fra ECB, at »renterne stadig skal stige betydeligt og i et støt tempo for at nå et niveau, der er tilstrækkeligt stramt til at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til målet på to procent på mellemlangt sigt«.

Denne torsdag er meldingen den samme, ud over at man allerede nu siger, at renten også hæves med et halvt procentpoint ved det næste rentemøde i midten af marts.

Her fremlægger ECB også nye prognoser, der fungerer som fundament under centralbankens egne forventninger til den fremtidige rentepolitik.

Onsdag hævede den amerikanske centralbank, Fed, også den toneangivende rente med et kvart procentpoint til 4,75 procent og lovede flere rentestigninger i 2023.

Alligevel var det, som om finansmarkedet ikke hørte efter. I hvert fald susede amerikanske aktier højere efter centralbankens rentemøde, mens renterne tog et ordentligt dyk – ifølge analytikere skyldes det, at Fed-chef Jerome Powell indikerede, at »den disinflationære proces er startet«, hvorfor investorerne altså forventer, at den amerikanske rentetop snart er nået.

Ifølge Allan Sørensen er det ikke overraskende, at ECB nu hæver renterne i et højere tempo end Fed.

»ECB har været mere fodslæbende end deres amerikanske kollegaer med at gribe ind over for den høje inflation,« siger han.

Det går overraskende godt

I sin tale til torsdagens pressemøde fremhævede Christine Lagarde, at euroområdets økonomier har vist sig at være mere modstandsdygtige end forventet i en tid med høj inflation og stigende renter.

Hun nævnte blandt andet den rekordlave arbejdsløshed, de faldende energipriser og virksomhedernes mere positive forventninger som tegn på, at europæisk økonomi måske ikke rammer den krise, som ellers længe har været forventet.

Også Frederik Engholm kalder det »ganske imponerende«, at Europas økonomi har klaret sig så godt.

»Væksten er forsvundet, og økonomien vil udvikle sig trægt de kommende måneder. Men lige nu antyder bedring i en række normalt retvisende vækstbarometre, at der er en stigende sandsynlighed for at en egentlig tilbagegang kan undgås,« skriver han i sin kommentar.