E-handlen boomer og kopi-kamp på sociale medier

ARKIVFOTO. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares

Forbrugslysten stiger, og det er særligt handel på internettet, der driver væksten i detailhandlen. Samtidig sætter dankortbetalinger ny rekord i 2015, mens forbrugerne ifølge ekspert bevæger sig længere og længere væk fra at bruge kontanter.

En anden der satser benhårdt på e-handel og big data er Mads Ryder, topchef i modevirksomheden IC Group. Han overtager nu personligt ansvaret for satsningen på digitaliseringen, der skal sikre IC Groups vækst og fortsatte overlevelse i en barsk modebranche, hvor virksomheden er oppe mod spillere som Hugo Boss og Ralph Lauren.

Sociale medier kan være et nyttigt værktøj for iværksættere, som havner i sager om kopi-produkter mod større virksomheder. Den 21-årige smykkedesigner Julie Nielsdotter fik via opslag på Facebook og Instagram skabt så meget opmærksomhed om sin sag, at modparten stoppede produktionen.

Dagen byder på forskellige nøgletal fra Danmarks Statistik, herunder industriproduktionen. Se i øvrigt Business-kalenderen.

Med ønsket om en god dag

Jesper Woldenhof

Jourhavende på Business.dk