Dyre valgløfter rammer økonomisk virkelighed: Største fald i eksporten siden 2011

Dansk eksport faldt med næsten seks procent i marts. Det er det største månedlige fald siden 2011 og afspejler, at væksten er på vej ned i gear på flere af vores største eksportmarkeder. Modvind for danske eksportvirksomheder er en påmindelse om, at mange tusinde job står og falder med de internationale konjunkturer, og at der er behov for et fortsat stærkt fokus på at styrke konkurrenceevnen.

Tusindvis af danske arbejdspladser er baseret på eksport. Med modvind fra den globale økonomi er der så megt desto større behov for at fokusere på at forbedre virksomhedernes rammevilkår. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Efter en stærk afslutning på 2018 kniber det nu med at holde gang i eksporten, der sammen med privatforbruget udgør de to hovedmotorer i dansk økonomi.

I marts faldt den danske vareeksport med 5,6 pct., viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Det er det største fald i eksporten siden 2011 og skyldes især et fald i eksporten af medicinalvarer og maskiner. Det er anden måned i streg, at dansk eksport falder, men på grund af en ekstraordinær god januar steg dansk eksport samlet set med 1,4 pct. i første kvartal.

De to seneste måneders fald i eksporten kommer efter, at Danmark ellers længe har gjort sig bemærket med stigende eksport, mens væksten har været mærkbart aftagende på flere af vores største eksportmarkeder.

Danske job på spil

»De seneste måneder kan være nogle af de første tegn på, at vi nu også mærker til afmatningen. Det er i hvert fald i stigende grad sandsynligt, og samlet set vurderer vi altså ikke, at der er lagt i kakkelovnen til noget jubelår for de danske eksportvirksomheder. Vi venter en meget beskeden fremgang for 2019 som helhed, men dog en fremgang,« skriver Søren V. Kristensen, chefanalytiker i Sydbank, i en kommentar.

Afmatningen er især synlig i Tyskland, hvor industrivirksomhederne kæmper med hastigt skrumpende ordrebøger.

Samlet faldt eksporten til Tyskland med 3,3 pct. i marts. Hvis den negative udvikling fortsætter, kan det få stor betydning for danske arbejdspladser. Dansk Industri, DI, anslår, at godt 120.000 danske arbejdspladser er direkte eller indirekte knyttet op på eksport til Tyskland.

Anderledes positivt ser det ud for eksporten til Storbritannien. Her steg den danske eksport med 8,2 pct. i marts, men det hænger sammen med, at britiske virksomheder gennem hele første kvartal opbygget lagre i forberedelsen på en mulig hård Brexit, der oprindeligt kunne være kommet 29. marts.

Dyre valgløfter udfordres af svaghed i eksporten

Med fortsat meget svage nøgletal for tysk industri er der ikke noget som tyder på en bedring i de kommende måneder. Brexit har givet et midlertidige løft, som vil blive modsvaret af fald i eksporten i 2. kvartal. Læg dertil tegn på ændringer i danske (og nordeuropæiske) husholdningers forbrugsmønster, der også kan ramme produktion og eksport af »nice to« fysiske varer, eksempelvis inden for boligudstyr. Det betyder også, at man ikke skal regne med stigning i beskæftigelsen i eksportvirksomhederne, snarere tværtimod. Der er optimismen i byggesektoren faldet markant siden udgangen af sidste år, i takt med at mange store byggeprojekter inden for boligbyggeri og offentlige arbejder nærmer sig sin afslutning. Omvendt kan de stærke indkomst- og formueforhold i husholdninger give flere job inden for serviceerhverv.

Under alle omstændigheder sætter eksporttallene en tyk streg under, at et fortsat pænt vækstforløb i dansk økonomi afhænger af, at husholdningerne ikke omsætter bekymringen for klima til et lavere forbrug. Det er tankevækkende, at forbrugertilliden både herhjemme og i en række sammenlignelige lande begyndte at falde lige efter den rekordvarme sommer på trods af stigende formuer og stærke arbejdsmarkeder.

Det er aldrig rart med negative tal, men det er bedre, at svaghed i eksporten bliver synlig her i begyndelsen af valgkampen end senere. Valget handler så decideret ikke om, hvordan Danmark skal forblive relevant i den globale økonomi, men i stedet er partierne allerede begyndt at slynge om sig med milliarderne, som ikke med sikkerhed eksisterer.

Der var et marginalt overskud på de offentlige finanser i 2018 og på trods af højkonjunktur og jobfest, forventer Europa-Kommissionen i sin forårsprognose fra denne uge, at overskuddet vil være helt forsvundet næste år. Det betyder også, at en lavkonjunktur hurtigt vil give sig udslag i større underskud herhjemme alene som følge af de automatiske stabilisatorer som eksempelvis dagpenge. Med overenskomsten fra 2018, der giver en stigning i den økonomiske ramme på over otte pct. over tre år, vil fokus også fremover skulle holdes på strukturreformer, der øger produktiviteten i den offentlige sektor.