Dyr løsning på grøn krise i Spanien

Spanske energiselskaber betaler en stor del af regningen for de seneste års udbygning af vindmøller, solceller og anden grøn energi, og forbrugerne går heller ikke fri.

Spanien dækker halvdelen af sit elforbrug ved hjælp af grøn energi som f.eks. solenergi, men det koster dyrt, og det får både energiselskaber og forbrugere nu at mærke. Foto: Albert Gea/Reuters Fold sammen
Læs mere

Mens mange danskere nyder den spanske sol, kæmper middelhavslandet mod en voksende og ufinansieret milliardregning for energi fra den selvsamme sol samt andre grønne energiformer.

Nu har regeringen fremlagt en plan for, hvordan regningen skal betales, og de spanske energiselskaber som Iberdrola, Endesa og Acciona skal finde flest milliarder. I alt 20 mia. kr. (2,7 mia. euro) koster indgrebet energiselskaberne ud af en samlet regning på 33,5 mia. kr. (4,5 mia. euro). Resten af regningen deles mellem spanske elforbrugere og støtte fra den spanske regering.

»Indgrebene i reformen er ikke nemme for nogen, men de er absolut nødvendige,« sagde den spanske energiminister José Manuel Soria på en pressekonference fredag ifølge Bloomberg.

»Hvis vi ikke greb ind, ville de to eneste alternativer være, at systemet brød sammen, eller at vi hævede forbrugernes energipriser med over 40 procent,« fortsatte han.

Problemet er, at efter en voldsom udbygning af vindmøller og solceller med spansk statsstøtte, har regeringen trukket støtten tilbage, og de seneste år har energiselskaberne været tvunget til at sælge grøn el til under produktionspris. Specielt siden krisen ramte i 2008 er det såkaldte »elunderskud« vokset – altså forskellen i produktions- og afregningspris på grøn energi – til en samlet regning på 194 mia. kroner (26 mia. euro).

Hele tre kriser på én gang

Indgrebet fra den spanske regering skal være med til at løse netop det problem. Og udover en regning til selskaber og forbrugere lægger regeringen fremover et loft over indtjening på vedvarende energi på 7,5 pct. før skat. Energiselskaberne afventer den konkrete udmøntning af initiativet, men brancheorganisationen UNESA, som består af selskaberne Endesa, Iberdrola, Gas Natural, Energias de Portugal SA og EON SE, holder sig ikke tilbage med kritik.

»Unfair og ude af proportioner,« lyder den umiddelbare dom i en e-mail til Bloomberg, hvor UNESA også skriver:

»Disse indgreb og den usikkerhed de skaber, vil tvinge UNESAs selskaber til at beskære arbejdspladser drastisk og genoverveje investeringer i Spanien.«

Frem til krisen nød de samme spanske energiselskaber, som nu straffes, godt af lukrative støtteordninger til vedvarende energikilder. Spanien installerede på få år en væsentlig del af den samlede mængde solceller i verden, og vindmøller skød op i højlandet. Det har ført til, at halvdelen af den spanske elproduktion i dag kommer fra vedvarende energikilder. Men den grønne energi har altså en pris, som de hårdt pressede spanske virksomheder og i sidste ende forbrugere nu betaler.

Den europæiske klimakommissær Connie Hedegaard anerkender, at den grønne omstilling er i modvind. Hun oplever, at Europa lige nu tynges af tre kriser: En økonomisk krise, en social- og jobkrise samt en klima- og energikrise. Tre kriser, som ikke kan løses særskilt, argumenterede Hedegaard på en konference i København i slutningen af maj. Siden har hun fået vedtaget sit første skridt på vejen til at løse problemerne for det europæiske CO2-kvotesystem.

Spanien har grebet ind, og i resten af Europa reducerer store lande som Tyskland, Italien og Storbritannien også støtten til vedvarende energi. Omkostningerne får forbrugernes elregninger til at vokse, og det skaber modstand mod den grønne omstilling.

Spørgsmålet er nu, om Danmark har råd til at fortsætte sin ambitiøse satsning som foregangsland på grøn energi.