Draghi vil have tyskerne til at åbne pungen

Den Europæiske Centralbank og de tyske politikere er rygende uenige om den økonomiske politik i Europa. Til gengæld er de helt enige om at holde retorikken afdæmpet.

ECB-chefen Mario Draghi vil gerne have gang i den europæiske økonomi, men tyskerne holder igen. Foto: Ralph Orlowski/Reuters Fold sammen
Læs mere

Mandag begyndte chefen for den Europæiske Centralbank (ECB), ­Mario Draghi, en lille økonomisk rundtur i Europa. Første stop var Europa­parlamentet i Bruxelles, og onsdag rejser han videre til Berlin, hvor han skal møde en række tyske toppolitikere. Dagsordenen er effekten af ECBs omfattende pengepolitik – ­eller mangel på samme.

ECB fører en historisk ekspansiv pengepolitik med en negativ indskudsrente på 0,4 procent og kvantitative lempelser med månedlige obligationsopkøb for 80 mia. euro. Seddelpressen i Frankfurt ­ruller for fuld kraft i håbet om, at inflationen på et tidspunkt nærmer sig ECBs målsætning på to procent. Til Mario Draghis fortrydelse er der lang vej igen; inflationsforventningerne ligger i øjeblikket omkring 0,4 procent mens arbejdsløsheden i euroområdet ligger omkring ti procent.

Derfor har centralbankchefen et klart budskab med, når han onsdag flyver til Berlin. Det vurderer Philipp Schröder, der er professor på Institut for Økonomi på Aarhus Universitet.

»Draghi vil sige, at pengepolitikken har nået sin grænse i den nuværende situation. Pengepolitik kan stabilisere økonomien, men den kan ikke rette op på manglende vækst i Europa,« siger Philipp Schröder.

Mario Draghi vil derfor have regeringslederne i de stærkeste europæiske økonomier til at engagere sig i kampen for højere vækst og inflation med en mere ekspansiv finanspolitik.

Det lader sig dog ikke gøre inden for de budgetkrav, som eurolandene er underlagt. Reglerne siger, at medlemslandene ikke må have større gæld, end hvad der svarer til 60 procent af BNP. Samtidig må medlemslandene ikke have mere end tre procents årligt budgetunderskud. Derfor er gruppen af lande, der kan føre en ekspansiv finanspolitik ­inden for budgetrammerne, begrænset til en meget eksklusiv skare.

»Mario Draghis argument er, at hvis bare de lande, der er tættest på at overholde budgetkravene, begynder at investere i infrastruktur, vil det skubbe deres respektive økonomier i gang. Og fordi de europæiske økonomier er så stærkt integreret, vil det udløse positive effekter for nabolandene, der så får lettere ved at afbetale deres gæld,« forklarer Philipp Schröder.

Desværre for Mario Draghi og centralbanken, er det ikke et argument, der vinder klangbund i Berlin hos forbundskansler Angela Merkel og hendes finansminister Wolfgang Schaeuble. Det vurderer Holger Sandte, der er chefanalytiker i ­Nordea.

»Tyskland er et kreditorland i Europa, og den generelle opfattelse i landet er, at næsten alt går godt i Tyskland – hvis de andre lande gør det mindre godt, skal de gøre deres hjemmearbejde,« siger Holger Sandte.

Han forklarer, at der flere steder i Tyskland hersker en irritation over de lave renter, der ifølge flere politikere skader finanssektoren og de ­tyske opsparere. Her mener nogle konservative politikere, at Mario Draghi er gået for langt med sin ekspansive pengepolitik, og centralbanken er nået ud i en eksperimenterende fase.

Alligevel skal man ikke forvente højrøstet kritik af Mario Draghi fra den tyske regering.

»Jeg tror, at der er en slags uudtalt enighed mellem ECB og Tyskland: Så længe ECB ikke kritiserer den ­tyske finanspolitik for meget, vil Wolfgang Schäuble og Angela ­Merkel ikke kritisere ECB for meget,« siger Holger Sandte.