Draghi har spenderet 1.200 milliarder euro

Hvad gør en centralbankchef, når han har banket renten i bund og opkøbt obligationer for milliarder uden at nærme sig sit mål?

Mario Draghi, chef for Den Europæiske Centralbank. Foto: Ralph Orlowski Fold sammen
Læs mere

I dag mødes styringsgruppen i Den Europæiske Centralbank (ECB) for første gang efter sommerferien, og der er nok at tage fat på for centralbankchefen Mario Draghi og kollegaerne.

Centralbanken fører i øjeblikket en historisk lempelig pengepolitik; renterne er banket i bund, og der opkøbes virksomheds- og statsobligationer for 80 millioner euro om måneden. Alt sammen i forhåbning om mere vækst og inflation.

Problemet er, at effekten er udeblevet. Den underliggende inflation ligger i underkanten af én procent, mens ECB’s vækstprognose for 2016 ligger på 1,6 procent. Derfor er det store spørgsmål inden rentemødet: Hvad stiller Mario Draghi denne gang op for at sparke gang i inflationen i eurozonen.

»Mit bedste bud er, at ECB vil indikere, at opkøbsprogrammet vil blive forlænget. Det bunder helt grundlæggende i, at inflationen stadig er alt, alt for lav, og det indikerer, at det, de har gjort indtil videre, ikke har været tilstrækkeligt,« siger Jacob Graven, som er cheføkonom i Sydbank.

ECB har ellers ikke ligget på den lade side i de seneste år. Obligationsopkøbene er allerede blevet forlænget en gang, og som konsekvens af de kvantitative lempelser sidder centralbanken i dag på omkring 20 procent af de europæiske statsobli­gationer.

Nærmer sig grænsen

For få dage siden kom ECB op på at eje europæiske statsobligationer for mere end 1.000 milliarder euro, mens der er brugt mere end 200 millioner euro på virksomhedsobligationer, boligobligationer og ABS’er.

Men de massive opkøb af statsobligationer kan snart volde centralbanken problemer. Under de nuværende regler må centralbanken ikke opkøbe statsobligationer, der bliver handlet til en lavere rente end ECBs egen indskudsrente. Den er i øjeblikket på minus 0,4 procent. Dermed nærmer ECB sig blandt andet grænsen for, hvor mange flere tyske stats­obligationer der kan købes. Ifølge Nordeas prognose løber ECB helt tør for eksempelvis tyske statsobligationer på et tidspunkt omkring februar eller marts.

»Derfor er det en mulighed, at man ændrer de bestemmelser, der ligger om de kvantitative lempelser. Man kan eksempelvis droppe kravet knyttet til indskudsbevisrenten eller ændre reglerne for, hvor stor en andel obligationer ECB må holde i de forskellige obligationsserier,« siger Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea.

Han forventer ikke, at ECB vil sænke renten yderligere allerede i dag.

»Vi har en forventning om, at det kan ske i december, men det kommer meget til at afhænge af, hvor galt det står til med Brexit på det tidspunkt. Alt afhænger af de hårde data for Storbritanniens økonomi,« vurderer Helge J. Pedersen.

Han forklarer, at Mario Draghi træder med varsomme skridt i spørgsmålet om at sænke renten yderligere. De ekstremt lave renter er nemlig ikke problemløse for den europæiske økonomi:

»Det trækker en masse likviditet ud af markedet for statsobligationer, og samtidigt tvinger man de lange renter ned på et niveau, hvor pensionsselskaber i hele Europa efterhånden får problemer med de garantiforpligtelser, de måtte have. Derudover har de lave renter skabt et stort problem for traditionelle retail-banker, der lever af udlånsaktivitet,« siger Helge J. Pedersen.

Undgår direkte støtte

Derfor kan kattelemmen blive, at ECB endnu en gang udvider de aktivklasser, man køber op i.

»Det er en mulighed, at de begynder at købe aktier gennem investeringsforeninger, som den japanske centralbank har gjort. På den måde undgår man at lave direkte støtte til enkelte virksomheder,« siger Helge J. Pedersen.

I dag skal Mario Draghi endnu en gang forsøge at styrke den europæiske vækst og inflation. Lykkes det ikke, vil det snart se ud, som om at pengepolitikken ikke kan stå alene.