DONG-rengøring, Apple-regnskab og test-panik

Foto: Andrew Burton.
Læs mere
Fold sammen

Godmorgen

Vi begynder med hovedrengøringen i DONG. Ledelsen i DONG Energy renser ud i bøgerne og skriver hårdt ned på sin olieforretning. Hele 16 mia. kroner vurderer DONG-ledelsen selv, at oliedelen er faldet i værdi. Trods nedskrivningen er det fortsat ejernes plan at gå efter en børsintroduktion inden sommerferien ifølge Berlingskes oplysninger.

Natten bød på årsregnskab fra teknologi-giganten Apple. 74,8 millioner af Apples iPhones blev langet over disken rundt om i verden i løbet af det seneste kvartal, der sluttede 26. december, og det er et skuffende tal for den amerikanske gigant.

Brugen af en bred vifte af rekrutteringstest er i kraftig vækst. Virksomheder vil have den rigtige medarbejder, men der er bestemt ingen rettesnor for, hvordan og hvornår virksomhederne bruger de forskellige test.

Virksomheders initiativer for at få flere kvinder i ledelsen bliver mødt af kritik både fra kvinderne selv og fra røster i det øvrige erhvervsliv. Der mangler politisk vilje, mener ekspert.

I næste måned starter italienske Eni sin olieproduktion i Barentshavet i den norske del af Arktis. Og norske Statoil er tæt på at træffe endelig beslutning om at investere 40-50 milliarder kr. i at bygge gigantisk oliefelt.

Dagen byder desuden på regnbskab fra Nordea. Se dagens kalender her.

Med ønsket om en god dag

Morten Thorborg Jasper

Jourhavende, Business.dk