Dollaren mod nye bundrekorder

Har den amerikanske dollaren nået sit lavpunkt eller ligger der et egentligt kollaps og venter ude i horisonten. Det er et af de afgørende spørgsmål, der trænger sig på, når kalenderbladet skal vendes og det nye år starter.

Gennem de seneste to år er bundrekorderne for dollaren over for euroen nærmest kommet på samlebånd. Ikke fordi euroen har spillet med musklerne og er genopstået med fornyet kraft og styrke. Men derimod fordi valutahandlerne i stigende grad vender tommelfingeren nedad over for dollaren.

Det er primært gået ud over europæerne med en solid svækkelse af den amerikanske valuta over for euroen. Et forhold som ikke umiddelbart ser ud til at bekymre den amerikanske regering synderligt meget.

Det giver ganske vist anledning til mere inflation i USA, da amerikanske import stiger i pris. Men den svage dollar gør den amerikanske eksport mere konkurrencedygtig, og det skaber nye jobs på den anden side af Atlanten.

For amerikanerne kan det være en relativt billig måde at få rette op på nogle af problemerne med det gigantiske underskud på betalingsbalancen.

En teori, der fik ny næring kort før jul, hvor dollaren snuppede endnu en mindre nedtur. Netop fordi analytikerne ikke tror på, at Bush-regeringen vil gøre noget seriøst for at få indsnævret valutakløften mellem dollar og euro - trods stærke opfordringer fra både Europa og USA.

Klø til Europa

Samtidig påpeger Sydbank, at dollaren historisk set ikke er særlig svag. Den er ganske vist faldet med cirka 40 pct. over for euroen siden 2002, men hvis man regner på den effektive dollarkurs er billedet et lidt andet.

Målt i forhold til samtlige verdens valutaer er dollaren kun faldet med cirka 15 pct. i de sidste to år, og set i det perspektiv er dollaren på nuværende tidspunkt betydeligt stærkere end den var i 90''erne.

Der er således plads til yderligere fald, og det får Danske Bank til at fremhæve, at den svækkede dollar i sig selv ikke er noget problem for den internationale økonomi som helhed. Det er hovedsageligt et spørgsmål om at flytte den økonomiske vækst rundt mellem de enkelte verdensdele. Problemet for europæerne er bare, at stort set samtlige klø for styrtdykket i den amerikanske valuta er blevet delt ud blandt virksomhederne i Europa, og det koster mange arbejdspladser i Euroland.

De asiatiske centralbanker har foreløbig ikke villet afvige fra deres fastkurs politik over for den amerikanske valuta, og centralbankerne har derfor fyldt deres indkøbsposer godt op med amerikanske obligationer hver gang der var udsigt til en svækkelse af dollaren.

En lille åbning er der dog, fordi en revaluering af den kinesiske valuta sandsynligvis står på dagsordenen i det nye år. Det vil give en styrkelse af dollaren over for euroen, men glæden vil kun vare kort, mener Sydbank.

Som tidligere beskrevet i ErhvervsBladet har fem af landets største banker udråbt netop den svage dollar, som den største udfordring for de danske virksomheder i det nye år.Hvis dollaren bliver på sit nuværende niveau vil det koste 8.000 arbejdspladser herhjemme til næste år.

Mens problemet andre steder i Europa kan være endnu større. Modsat herhjemme er der kun meget lidt gang i det private forbrug i lande som Tyskland og Frankrig. Specielt tyskerne er meget afhængig af en øget eksport for at for skabt mere økonomisk vækst.

Det vil den svækkede dollar naturligt nok være med til at forhindre, og flere eksperter bemærker derfor, at skyerne trækker sig sammen om Eurolands økonomi.

Lidt bedre ser det ud for verdensøkonomien som helhed. På den front går meldingerne på en nedgang i væksten, men som det ser ud på nuværende tidspunkt vil der blive tale om en blød landing uden den helt store dramatik.