Dollar-optur udløser dansk jobfest

I en tid, hvor enhver lille positiv nyhed om dansk økonomi er mere end velkommen, burde det vække stor glæde, at den amerikanske dollar og det britiske pund stiger kraftigt i kurs. Det vil nemlig skabe en masse nye job herhjemme.

Et sted mellem 5.000 og 10.000 nye job herhjemme. Så meget kan beskæftigelsen stige over det næste års tid alene som følge af, at især den amerikanske dollar og det britiske pund på det seneste er steget hastigt over for den danske krone. Fold sammen
Læs mere
Foto: VANDERLEI ALMEIDA

Et sted mellem 5.000 og 10.000 nye job herhjemme. Så meget kan beskæftigelsen stige over det næste års tid alene som følge af, at især den amerikanske dollar og det britiske pund på det seneste er steget hastigt over for den danske krone. Opturen for de udenlandske valutakurser er også noget,der øger væksten i dansk økonomi, sådan at der endelig kommer lidt økonomisk medvind udefra, efter at den ellers har stået på stiv modvind i længere tid.

Det er cheføkonom Helge. J. Pedersen fra storbanken Nordea, der peger på, at den effektive danske kronekurs er faldet med så meget som to-tre procent alene siden maj, hvilket giver dansk erhvervsliv en bedre konkurrenceevne. Ikke bare på de udenlandske eksportmarkeder, men også herhjemme, hvor danske virksomheder hyppigt presses på pris af udenlandske konkurrenter.

»Den svagere kronekurs kommer på et særdeles godt tidspunkt for dansk økonomi. Eksporten er faldet to kvartaler i træk, og den danske lønkonkurrenceevne er svækket siden slutningen af 2012 blandt andet som følge af en svag dansk produktivitetsudvikling. Eneste lyspunkt er umiddelbart lønstigningerne, hvor Danmark siden begyndelsen af 2011 har fastholdt en lavere lønstigning end vores vigtigste handelspartnere,« siger cheføkonom Helge J. Pedersen.

Det er især en stigende pris på amerikanske dollar, der svækker kronen. En dollar koster nu 5,86 kroner eller tæt ved ti procent mere end i maj.

»Den udvikling kan sætte yderligere fart i dansk eksport til USA, der i forvejen har klaret sig godt de senere år,« lyder det også fra chefkonsulent Allan Sørensen fra DI (Dansk Industri).

Han peger på, at den danske vareeksport til USA siden 2009 er steget med næsten 30 procent til tæt ved 41 milliarder kroner. Dermed er USA det eksportmarked, der har udviklet sig gunstigst for dansk eksport de senere år. Faktisk har udviklingen været så god, at USA har passeret Norge på listen over Danmarks vigtigste eksportmarkeder. Kun salget af danske varer til Tyskland, Sverige og Storbritannien betyder mere.

Oven i den rene handel med varer, er USA også en guldgrube for Danmark, når det gælder handel med tjenesteydelser. Her er det især de danske rederier, der tjener store summer hjem til Danmark.

»Udsigterne er tilmed gode, fordi amerikansk økonomi klarer sig forholdsvis godt og langt bedre end Europa,« siger Allan Sørensen.

Han peger også på, at stadigt flere danske virksomheder har lokal produktion i USA, hvilket slet ikke tælles med i den danske eksport. Samtidig er den positive økonomiske udvikling i USA med til at trække andre lande op i fart, hvorfor USAs samlede betydning for dansk økonomi er ganske betydelig.

Det er forventningerne om, at USA måske i andet kvartal af 2015 vil begynde at hæve sin rente, der har sendt dollaren op. Men Helge J. Pedersen peger også på, at Den Europæiske Centralbank (ECB) med italienske Mario Draghi i spidsen gennem de seneste måneder har lempet sin pengepolitik betydeligt, hvilket svækker euroen. Det er både ved at sænke renten, låne penge billigt ud til de europæiske banker og annoncere et program for opkøb af erhvervsobligationer, at ECB forsøger at puste mere liv i europæisk økonomi og øge inflationen.

»ECB kæmper en nærmest desperat kamp for at få inflationen op. De frygter især, at forventningerne til den fremtidige inflation falder og bliver meget lave,« siger Helge J. Pedersen.

Inflationen i de 18 eurolande var helt nede på 0,3 procent i september, hvilket er milevidt fra ECBs erklærede mål, som hedder »tæt på eller lige under to procent på mellemlang sigt.«

De fleste venter dog, at euroen i den kommende tid vil blive svækket yderligere, og dollaren dermed også kommer til at stige i pris, hvilket burde trække inflationen op.

Nordea venter i første omgang, at dollaren kommer op omkring 6,20 kroner, hvilket svarer til en stigning på omkring seks procent fra det aktuelle niveau. Men der er en del på valutamarkedet, der taler om, at dollaren kan gå i paritet over for euroen. Det vil betyde, at den kommer til at koste tæt ved 7,45 kroner.

Det lyder måske voldsomt, men i det meste af 2001 og store dele af 2002, var dollaren over otte kroner, og i nogle få hektiske dage i 1985 skulle der betales over 12 kroner for én amerikansk dollar.

Så på valutamarkedet kan det utroligste ske, og skulle dollaren igen blive så stærk, vil det være en ren fest for danske eksportvirksomheder og dermed også for dansk økonomi som helhed.