____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Lad os lige slå fast til de læsere, der skulle være i tvivl: Skatter og afgifter er stadig for høje, mener et bredt udsnit af dansk erhvervsliv.

Uddannelserne skal stadig være mere rettet mod erhvervslivets behov, og den offentlige sektor skal stadig være mere effektiv. Jo, så langt, så godt.

Men erhvervslivet kan andet og mere end at klage over politikernes skatteopkrævninger og irriterende lovkrav. Erhvervslivet kan også handle selv. For ansvaret for den haltende produktivitet i landets virksomheder ligger i høj grad også hos de chefer, der ikke udnytter de muligheder for øget produktivitet, der ligger for deres fødder.

Sådan lyder det fra blandt andre Flemming Tomdrup, koncerndirektør i virksomheden Solar og formand for Produk-tivitetspanelet hos Dansk Industri, efter at regeringens produktivitetskommission i går fremlagde sin slutrapport med anbefalinger til regeringen.

»Derfor lancerer vi inden længe en hel række nye værktøjer til de medlemmer, som har ondt i produktiviteten. Vi har set på, hvordan man i udlandet bruger resultatløn meget mere end herhjemme, og hvordan man i udlandet er bedre til at ansætte medarbejdere med en anden baggrund, for eksempel akademikere. Dem kan man endda få tilskud til herhjemme. Vi kan også indføre mere resultatløn inden for rammerne af overenskomsterne i dag. Så det handler også om at turde – ud over at have rammevilkårene i orden,« siger Flemming Tomdrup, der selv har tilbragt 46 aktive år i dansk erhvervsliv.

Både Eva Berneke, nyudnævnt topchef i KMD og medlem af DIs Produktivitetspanel, og flere andre topchefer, som Berlingske Business har været i kontakt med, er enige.

»Vi er selvfølgelig glade for, at Produktivitetskommissionen har slået endelig fast, at vi har et problem på det her område i Danmark. Rammevilkår er vigtige, men virksomhederne kan gøre meget selv. Det har vi forsøgt at fremhæve i vores anbefalinger,« siger Eva Berneke.

I erhvervslivet nikker man generelt anerkendende til Produktivitetskommissionens arbejde, og fra alle sider i toppen af dansk erhvervsliv er budskabet, at det nu handler om at få gennemført så mange af kommissionens anbefalinger som mulig. De fleste af kommissionens 100 konkrete forslag har tidligere været fremlagt i delrapporter, men kommissionen supplerede i går med en række nye anbefalinger på skatteområdet.

Konkret foreslår Produktivitetskommissionen blandt andet, at man sænker topskattesatsen og selskabsskatten, men til gengæld hæver ejendomsbeskatningen.

Tidligere har kommissionen blandt andet fokuseret på, hvordan vi kan løfte velstanden via et mere vækstorienteret uddannelsessystem, øget konkurrence for de hjemme- markedsorienterede erhverv og mere konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver. I alt vurderer kommissionen, at det er muligt – med den mest ambitiøse politik – at hæve produktivitetsvæksten over de næste ti år med omkring 0,5 procentpoint om året. Det svarer til, at det danske BNP i 2020 vil være 60 milliarder kroner større end ellers.

»Uanset hvordan man vender og drejer det, har vi et produktivitetsproblem i Danmark. Men vi tror, at det er muligt at nå det amerikanske produktivitetsniveau og dermed løfte vores velstand betragteligt på sigt. Det vil dog kræve, at der er vilje til at sætte ind på mange områder samtidig,« siger Produktivitetskommissionens formand, Peter Birch Sørensen.

De fleste topchefer lægger både vægt på lavere skatter, nye initiativer på uddannelsesområdet og øget offentlig-privat samarbejde. Især anbefalingerne om et uddannelsessystem, der er mere målrettet erhvervslivets behov, vækker begejstring. Samtidig ser mange af topcheferne positivt på mulighederne for at få gennemført de fleste forslag.

»Jeg synes, at denne her regering har vist sig villig til at gennemføre vigtige reformer og bringe produktivitet på dagsordenen,« siger Carsten Toft Boesen.

Regeringen har for længst bebudet, at en stor del af den kommende vækstplan, der bliver fremlagt dette forår, skal baseres på Produktivitetskommissionens anbefalinger. Her vil der blandt andet komme en stribe initiativer, der skal skabe mere konkurrence inden for de hjemmemarkedsorienterede erhverv. Det handler i høj grad om at fjerne noget af den regulering, der i praksis begrænser konkurrencen – eksempelvis inden for byggeområdet og tog- eller taxibranchen.

Samtidig har SR-regeringen allerede bebudet en lang række initiativer på uddannelsesområdet i tråd med kommissionens anbefalinger. Omvendt ventes regeringen også at afvise en del anbefalinger om øget konkurrence, ligesom man forholder sig skeptisk over for anbefalingerne på skatteområdet.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) fastslår, at mange af anbefalingerne flugter godt med regeringens tanker, men hun lægger samtidig vægt på, at regeringen også skal tage andre hensyn end udelukkende til produktivitet.

»På nogle områder er der eksempelvis miljøhensyn, der også skal inddrages i diskussionen om regulering. Men nu går vi med det samme i gang med at følge op på anbefalingerne,« siger Margrethe Vestager.