Direktører bag karteller skal bag tremmer

Op til seks års fængsel i grove kartelsager - det kan direktører i danske virksomheder se frem til, hvis regeringen gennemfører en planlagt lovændring.

"Karteldannelse er en alvorlig økonomisk kriminalitet, der koster samfundet rigtig dyrt, og som bør straffes mindst lige så hårdt som andre former for økonomisk kriminalitet," har Agnete Gersing, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og medlem af konkurrencelovudvalget tidligere forklaret Berlingske Business. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Op til seks år bag tremmer og højere bødestraf. Det er resultatet af et ændringsforslag til konkurrence- og straffeloven, som nu er sendt i høring.

Ændringsforslaget bygger på en rapport udarbejdet af det såkaldte konkurrencelovudvalg, som i april barslede med en længe ventet rapport.

Rapporten slog på den ene side fast, at der ikke findes dokumentation for, at hårdere straffe fører til færre underhåndsaftaler mellem konkurrerende virksomheder. Alligevel anbefalede udvalget bag rapporten, at kartelbagmænd skal have markant hårdere straffe i fremtiden, og det er den anbefaling, regeringen nu følger.

Konkurrence skaber vækst

»Stærk konkurrence er en vigtig forudsætning for øget vækst og produktivitet. Derfor er det fornuftigt, at et flertal i regeringens konkurrencelovudvalg har anbefalet, at der indføres væsentligt højere bøder og mulighed for fængselsstraf i konkurrencesager,« siger erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) og uddyber:

»Vi skal stå på forbrugernes og alle de lovlydige virksomheders side, for karteller og kunstigt opskruede priser er skadelige for samfundet. Det er det, som er afspejlet i det lovforslag, der nu er sendt i høring,« siger han.

I Tyskland har man længe kunnet idømme fængselsstraf for overtrædelser af kartelreglerne. Men muligheden er aldrig blevet brugt. I England har man kun gjort det en enkelt gang.

»Det handler om at sende et signal om, at karteldannelse er en alvorlig økonomisk kriminalitet, der koster samfundet rigtig dyrt, og som bør straffes mindst lige så hårdt som andre former for økonomisk kriminalitet,« har Agnete Gersing, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og medlem af konkurrencelovudvalget tidligere forklaret Berlingske Business.

Agnete Gersing, direktør i Konkurrence-og Forbrugerstyrelsen og medlem af konkurrencelovudvalget

»Det handler om at sende et signal om, at karteldannelse er en alvorlig økonomisk kriminalitet, der koster samfundet rigtig dyrt.«


Hun forventer, at hårdere straffe vil få flere virksomheder til at gå til myndighederne om deres kartelkumpaner for til gengæld selv at slippe for straf.

Styrelsen indberetter årligt fem til ti sager om karteldannelse til Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet. Det er dog ikke alle sager, der ender med en dom.

Kritik fra erhvervslivet

Netop spørgsmålet om fængselsstraf splittede konkurrencelovudvalget. Mens erhvervs- og vækstministeren og direktøren i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen omtaler hårdere straffe i kartelsager i positive vendinger, er erhvervslivet kritisk.

Ingen af erhvervsorganisationerne i konkurrencelovudvalget stemte for forslagene om større bøder og mulighed for fængselsstraf i kartelsager. Forslagene er ude af proportioner, mener de.

Betænkelige miner

»Det er retssikkerhedsmæssigt dybt betænkeligt, at regeringen vil indføre fængselsstraf som sanktion for kartelaftaler. Især fordi man efter to et halvt års udvalgsarbejde ikke har kunnet finde nogen faglig dokumentation for, at det virker. Det skaber blot mere arbejde til advokaterne samt usikkerhed hos virksomhederne om, hvad der skal til for at komme i fængsel,« siger erhvervspolitisk direktør i Landbrug & Fødevarer, Lone Saaby.

Samtidig frygter direktøren, at truslen om fængsel skaber en overdreven forsigtighed hos små og mellemstore virksomheder, som ikke har de nødvendige juridiske ressourcer til at gennemskue lovgivningen.

»Truslen om fængselsstraf kan lægge en dæmper på almindelige samarbejdsaftaler og dermed hæmme innovation og vækst. Og det er ikke det, Danmark har brug for i øjeblikket,« siger hun.

Ud over Landbrug & Fødevarer var også DI, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Håndværksrådet, Dansk Byggeri og Tekniq repræsenteret i udvalget.

Regeringen lægger op til, at lovændringerne skal træde i kraft den 1. marts 2013.