Din nye boligskat har været længe undervejs. Nu kommer regningen

Skatteministeriet har hverken haft styr på økonomien eller styringen i udviklingen af it-systemet, der ligger bag de nye ejendomsvurderinger, konkluderer Rigsrevisionen. Det udløser skarp kritik fra Statsrevisorerne, der mener, at ministeriet prøver at »forhindre demokratisk kontrol".

Efter ti års venten fik de første 50.000 danske boligejere nye ejendomsvurderinger i oktober, men de er kommet med en høj pris. Skatteministeriet har ikke haft styr på udviklingen af det bagvedliggende it-system, som nu løber op i hele 3,6 milliarder kroner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regningen for at få korrekte vurderinger af ejendommene i Danmark vokser og vokser. Det samme gør kritikken af arbejdet med det.

Med sjældent skarpe vendinger dissekerer Statsrevisorerne nu den store bunke af it-systemer og økonomiske aspekter i det årelange og forsinkede projekt med både de nye vurderinger og de nye boligskatter, der følger efter.

opfordring fra Statsrevisorerne har Rigsrevisionen det seneste år endevendt økonomien i udviklingen af det it-system, der ligger bag det nye system til ejendomsvurderinger. Rigsrevisionen har også gransket Skatteministeriets styring af hele it-udviklingsprojektet.

Og resultatet er ikke kønt.

Økonomien løber løbsk, og ifølge Rigsrevisionen har Skatteministeriets styring af udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem været kritisabel. Og de to ting toppes op med, at Folketinget ikke har fået et retvisende billede af udgifterne til projektet.

Det er især aktuelt i forbindelse med de bevillinger, som Folketingets Finansudvalg har givet.

»Ministeriet mangler overblik over projektets økonomi, fremdrift, tidsplan og risici. Konsekvensen er, at der er stor usikkerhed om både den fremtidige økonomi og om tidshorisonten for projektets afslutning,« skriver Rigsrevisionen i sin beretning.

Det udløser en mørk forudsigelse fra Statsrevisorerne:

»Status er således, at ministeriet hverken har et budget, en plan for de resterende leverancer eller en tidsplan for, hvornår udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem kan afsluttes,« skriver Statsrevisorerne.

Tredobling af udgifter

Nu skønner Rigsrevisionen, at den samlede pris på udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem løber op i 3,6 milliarder kroner.

»Økonomien er estimeret til minimum 3,6 milliarder kroner. Og det er ikke det endelige beløb, for der mangler beløb til erhvervsejendomme og skov og landbrugsejendomme. Så det bliver måske fire milliarder kroner. Men det har vi ikke mulighed for at påvise endnu,« siger Venstres statsrevisor Troels Lund Poulsen i forbindelse med offentliggørelsen af Rigsrevisionens rapport.

»Og da udgangspunktet var ca. en milliard kroner, så er det omkring en tredobling,« tilføjer han.

Alle statsrevisorerne understregede på pressemødet i forbindelse med rapporten alvoren i, at Folketinget ikke har fået et retvisende billede af økonomien i de aktstykker til Finansudvalget, der er grundlaget for bevillingerne.

Men formanden for Statsrevisorerne, Henrik Thorup (DF), mener ikke, at der er begået en bevidst vildledning.

»Det giver ikke indtryk af, at det er bevidst. Det giver indtryk af, at man hele tiden er bagud. Der er flere situationer, hvor Rigsrevisionen har bedt om dokumentation. Så har de svaret, at det kommer, men det gjorde det ikke. Det er dårlig styring,« siger han.

Hele kritikken skal ses i lyset af, at Skatteministeriet oprindeligt forventede, at systemet ville være færdigudviklet i 2017. Efterfølgende er projektet blevet forsinket ad flere omgange, og den økonomiske ramme er løbende blevet forhøjet ved flere aktstykker, påpeger Rigsrevisionen.

Det lykkedes først i oktober 2021 at udsende de første 50.000 af flere end 1,7 millioner ejendomsvurderinger. De resterende udsendes frem til 2025, og nogle boligejere vil således opleve først at få deres ejendomsvurdering, efter at de nye boligskatteregler er trådt i kraft.

Skatteministeriet har ikke spillet med åbne kort

Statsrevisorerne påtaler også skarpt, at Skatteministeriet ikke har givet Folketinget et retvisende billede af projektets økonomi i aktstykkerne til Finansudvalget. Derfor har Rigsrevisionen ikke kunnet vurdere, om Finansudvalget har fået korrekte oplysninger.

På et pressemøde mandag på Christiansborg uddybede statsrevisorerne kritikken. Klaus Frandsen (R), der har været statsrevisor siden 2011, betegnede sagen som »ekstremt graverende«.

»I forhold til kritikpunktet, der går på orientering af Finansudvalget, er vi oppe på det absolut højeste kritikpunkt, vi har. Det er der få foregående sager, der har haft. Og kombinationen af kritik på allerhøjeste niveau og kritikken af noget administrativt – det er en meget sjælden kombination i vores kritik,« sagde Klaus Frandsen og tilføjede:

»Det, man kan sige er, at der – desværre – er så stærke indikatorer af, at man fra Skatteministeriets side ikke har ønsket, at det udefra kunne lade sig gøre at følge økonomien. Det finder jeg ekstremt gravende. At et ministerium decideret prøver at forhindre, at demokratisk kontrol udføres udefra, kan jeg ikke huske at have set før i den grad, vi har set her.«

Større regning venter

It-systemet er imidlertid langt fra at være færdigudviklet, og dermed venter der i realiteten skatteborgerne en endnu større regning.

»Hertil kommer udgifter til den del af projektet, der vedrører erhvervsejendomme samt skov- og landejendomme,« skriver Rigsrevisionen.

Som Berlingske for nylig har dokumenteret er en stor del af pengene gået til eksterne konsulenter – selvom Skatteministeriet i 2015 fortalte Folketingets Finansudvalg, at ministeriet selv ville forestå udviklingen af det nye it-system. Foreløbig er 1,3 milliarder kroner spenderet på konsulenter.

Kritikken af Skatteministeriet er langtfra ny.

Statsrevisorerne og Rigsrevisionen konstaterede i 2017, at selvom ministeriet havde arbejdet på udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem siden 2014, havde ministeriet ikke etableret et ordentligt grundlag for at styre økonomien i projektet, og ministeriet havde heller ikke fulgt op på budget, forbrug og leverancer.

Tre år senere kritiserede Statsrevisorerne, at Skatteministeriet fortsat ikke havde etableret et tilstrækkeligt grundlag for at styre økonomien i det nye ejendomsvurderingssystem og for fortsat ikke at have overblik over projektets leverancer.

Og senest i juni i år påpegede It-tilsynet en stribe alvorlige problempunkter og anbefalede slet og ret en »turnaround i tilgangen til programmet« og efterlyste »markant mere ledelsesmæssig beslutnings- og eksekveringskraft på alle ledelsesniveauer« og »fokus på ansvar, klare mandater, eksekvering og fremdrift«.

Ejendomsvurderingerne er siden blevet forsinket flere gange, og først i oktober kunne Skat udsende de første 50.000 vurderinger.

Flere regeringer har ansvar

Udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem pågår stadig, og det er uvist, hvornår der kan sættes punktum. Forude venter de mere komplicerede vurderinger af erhvervsejendomme, og – som Berlingske tidligere har beskrevet – grunde med blandet bebyggelse og grønne områder, som også er en udfordring.

I forhold til ansvaret for det plagede projekt erkender Troels Lund Poulsen, at tidligere regeringer også bærer ansvar.

»Systemet er jo fortsat på tværs af regeringer, og det er igangsat under den tidligere regering. Der er ting, der er kritisable, og det vil jeg ikke lægge skjul på. Men hvis Skatteministeriet nu siger til jer, at alt er bedre, så er det misinformation eller i værste fald en løgn. Man kan ikke sige, at alt er godt. Det er en dybt alvorlig sag, og det er pinefuldt, hvis Skatteministeriet ikke bare lægger sig fladt ned og siger, at der er et problem,« siger han.

Skatteminister Morten Bødskov (S) tager naturligvis Rigsrevisionens beretning til efterretning.

»Det har længe været kendt, at der har været massive udfordringer på det her område. Det stod klart med det eftersyn af skattevæsenets akutte it-problemer, vi gennemførte, lige efter regeringen trådte til, og det har vores It-tilsyn også konstateret. Både eftersynet og It-tilsynets arbejde viste, at økonomistyringen i projektet ikke har været god nok – og det kan vi nu også læse ud af Rigsrevisionens beretning,« skriver han i en kommentar.

Han mener også, at der er gjort en række ting for at forbedre styringen af projektet.

LÆS MERE