Digital personlighed

26BUSPix-Dumpt-Jan-Boegh-09.jpg
Mobilforside Fold sammen
Læs mere

Hvilken digital landvinding har betydet mest for dig?

»Da det blev muligt at kommunikere elektronisk. Det er den største landvinding, der er sket. Det har virkelig gjort en forskel, at man ikke længere kommunikerer med interne notater. Man kan så sige, at når man førhen skrev et internt notat, kunne man tænke sig om fra man startede med at skrive, til man puttede det i kuverten. I dag skriver de unge ting i e-mails, som de nok lige skulle have taget en kop kaffe på, eller måske endda skulle have sovet en nat på, inden det blev sendt af sted.«

Hvilke tre apps bruger du oftest?

»LinkedIn, Finans.dk og FlashScore.«

Er du aktiv på sociale medier?

»Jeg er der, men den væsentligste grund til, at jeg er der, er, fordi Jysk er meget aktiv på sociale medier. Jeg er ikke en god poster, det skal jeg sige. Men jeg er der, og jeg ser til og lytter. Vi har interne Facebook-grupper i alle lande, som Jysk er i, og det giver mig en fantastisk følelse af, hvor vi er. Men jeg er ikke en aktiv bruger. Der er jeg nok født for tidligt – eller jeg er måske for meget nordjyde.«

Hvad, synes du, er det mest irriterende nye digitale fænomen?

»Snapchat. Der er ikke noget filtret. Alting ryger ud i æteren, fordi man kan.«

Hvilket digitalt værktøj eller app undrer du dig mest over, at dine børn bruger?

»Det må også være Snapchat.«