DI: Private veje skal sikre konkurrencen

Kommunalt vej-efterslæb på 14 mia. kr. skal indhentes via private aktører, mener DI, der frygter, at dårligt vejnet i kommunerne hæmmer konkurrenceevnen.

Læs mere
Fold sammen
En velfungerende infrastruktur i ordets bredeste forstand er helt afgørende for erhvervslivets trivsel. Derfor var emnet også sat på dagsordenen, da Dansk Industri i går holdt årsmøde for mindre og mellemstore virksomheder.

Hvis de godt 200 deltagere var i tvivl om infrastrukturens betydning, fik de den bortvejret under sidste del af konferencen, hvor en strømafbrydelse ramte Dansk Industris bygning og området omkring Rådhuspladsen.

Uheldet skete netop som hans kgl. højhed prins Joachim, var i færd med at overrække DIs initiativpris til Michael Ring, adm. direktør i designvirksomheden Stelton, der på fire år har vendt underskud til overskud og ny vækst.

Veje svigtes

Konferencen, prisoverrækkelsen og den efterfølgende frokost blev trods mørket afviklet i god ro og orden. Tilbage stod det budskab, at en utilstrækkelig infrastruktur - især dårlige kommunale veje - koster virksomheder mio. af kroner.

En ny undersøgelse fra DI viser, at kommunerne står for 95 pct. af den danske vejnet, men har et vedligeholdesefterslæb på over 14 mia. kr. I stedet for veje bruger kommunerne skatteydernes penge på velfærd, for det giver flere stemmer ved kommune-valgene.

Dansk Industri frygter, at den dårlige kommunale infrastruktur vil hæmme danske virksomheders konkurrenceevne i de kommende år.

Hvor betydningsfuldt manglen på velfungerende kommmunale veje kan være, gav DIs næstformand, fabrikant Bo Stærmose, der også er formand for DIs sektion for mindre og mellemstore virksomheder, et par illustrative eksempler på.

I Odense, hvor Stærmose driver virksomheden Juliana Drivehuse, tager det mindst 20 minutter at køre fra de nye kontorbygninger langs Odenses havnefront og ud til motorvejen syd om byen.

For en virksomhed, der driver landsdækkende salg fra Odense med 25 mand, vil en beliggenhed ved Odense Havn betyde, at der skal ansættes to ekstra sælgere på årsbasis for at nå det samme antal kundebesøg, som 25 sælgere med udgangspunkt i en virksomheden ved motorvejen kan overkomme.

Fabrikant Bo Stærmose har også haft en konkurrent, der etablerede sig i Nordjylland i firserne med egnsudviklingstøtte. Juliana havde svært ved at konkurrere, mens den nordjyske virksomhed med statsmidler i ryggen udvidede år efter år med nye produktionshaller. Alligevel måtte konkurrenten til sidst dreje nøglen om i midten af 90erne. De store transportudgifter, som var forbundet med at drive produktion af byggematerialer fra Nordjylland, ødelagde rentabiliteten, forklarede Stærmose.

Løsningen for kommunerne hedder ikke nye kommunale skatter til finansiering af veje. I stedet skal kommunerne ifølge DI udbedre vejnettet via såkaldte OPP-løsninger - offentligt privat partnerskab - hvor kommunerne overlader anlæg, finansiering og drift til private aktører, der så anlægger og driver de nødvendige veje mod en vejafgift.

Kommuner tøverMange kommuner tøver dog med at vælge den udvej - måske fordi der ikke er tradition for den slags løsninger i Danmark. Nu er ATP - Arbejdsmarkedets Tillægs Pension - imidlertid parat til at gå ind i projekterne.

Efter gårsdagens MMV-konfernce i Dansk Industri at dømme, er det bare om at komme i gang. Trafikpolitikere fra de konservatives Henriette Kjær på den ene fløj til SFs Jonas Dahl på den anden var i hvert fald parat til at lade kommunerne at spille sammen med den private sektor om nye veje her og nu.

Med den velkomne sidegevinst, at flere OPP-projekter også kan sætte gang i beskæftigelsen i den lavkonjunktur-ramte byggesektor. Og det er der jo som bekendt hårdt brug for.