DI advarer: Årelang global sneglefart koster Danmark dyrt

Den samlede vækst på vores eksportmarkeder er svag, og det vil fortsætte helt frem mod 2025, viser ny analyse fra Dansk Industri. Det vil smitte af på hele den danske økonomi.

»Vi får ikke hjælp udefra.« Karsten Dybvad er som administrerende direktør for Dansk Industri, DI, på udkig efter højere produktivitet for at skabe vækst i eksporten. Arkivfoto: Malene Anthony Nielsen Fold sammen
Læs mere

Fra sit hjørnekontor med en imponerende udsigt over Rådhuspladsen i København ser Dansk Industris administrerende direktør, Karsten Dybvad, meget sorte skyer, når han skuer mod fjernere horisonter – ud over landets grænser.

Den danske eksport, der er uhyre afgørende for vores samlede økonomi, står over for en række meget svære år. Væksten på de danske eksportmarkeder er i sneglefart, og der er ikke bare tale om en midlertidig nedgang.

Derimod tyder det på en tilstand af lavvækst, der vil vare mange år frem. Det betyder, at en fremgang i den danske eksport ikke længere er en given ting – og det vil ramme hele den danske økonomi.

Det viser en ny analyse fra Dansk Industri, DI. I analysen spår interesseorganisationen, at den samlede vækst på de danske eksportmarkeder i gennemsnit vil være på omkring to pct. om året frem mod år 2025. Det er ét procentpoint under den gennemsnitlige vækst i perioden fra 1985 og til 2007.

DI har set på både den danske og globale økonomi. Når det gælder den hjemlige økonomi, har DI skruet ned for forventningerne for 2016 og regner kun med en vækst i år på 0,7 pct. Tidligere lød buddet på 0,9 pct. Næste år forventer DI, at det kommer til at gå noget bedre med en vækst på 1,5 pct.

Det er ikke et direkte opsving, men trods alt en nogenlunde vækst. Til gengæld viser analysen, at en stor del af drivkraften vil komme fra det private forbrug.

»Der er ikke længere det samme træk fra eksporten, som vi historisk har været vant til. Det kommer til at påvirke os meget, fordi vi er en lille åben økonomi. Eksporten har været særdeles afgørende for den velstand, vi har herhjemme,« siger Karsten Dybvad.

»Vores analyse viser, at hvis vi skal skabe en højere vækst i eksporten, er vi nødt til at gøre arbejdet selv ved at gøre vores virksomheder mere konkurrencedygtige. Vi får ikke hjælp udefra,« siger DI-direktøren.

Konkurrenceevnen står i stampe

Han fremhæver, at det er et problem for den danske eksport, at den er meget koncentreret om de traditionelle markeder, der i høj grad vil være ramt af svag vækst i de kommende år.

For at få mere gang i eksporten er virksomhederne derfor nødt til i højere grad at vende næsen mod det, som kaldes emerging markets. Dertil skal virksomhederne vinde markedsandele på vores europæiske markeder og på det amerikanske. Men for at komme i land med den mission skal der spilles på to strenge. Den ene er, at virksomhederne skal have adgang til kvalificeret arbejdskraft. Den anden er, at vi skal have forbedret konkurrenceevnen, herunder produktiviteten.

»På omkostningssiden er vores konkurrence­evne ikke forbedret de senere år. Det hænger sammen med udviklingen i produktiviteten. I en række år steg vores produktivitet lige så meget som i udlandet, men inden for det seneste halvandet år er der stort set ikke sket noget. Det påvirker virksomhedernes evne til at komme ind på nye markeder og vinde markedsandele på de eksisterende markeder,« siger Karsten Dybvad.

Han fremhæver, at en af de vigtige ting i den sammenhæng er hele spørgsmålet om digitalisering. Lidt forsigtigt påpeger DI-direktøren, at trods bekymringen for eksporten, er den danske økonomi i en lidt særlig situation.

På en lang række nøgletal står vi godt. Og næste år vil væksten i den internationale økonomi blive lidt bedre og det betyder, at fremgangen i den danske eksport trods alt kan blive lidt højere i 2017.

Ingen vækst i eksporten

Hos Dansk Erhverv nikker cheføkonom Steen Bocian genkendende til DI-analysens dystre eksportudsigter.

»Der er ikke meget i verdenøkonomien, som tyder på, at eksporten kommer til at sprudle, og derudover har vi i øjeblikket et konkurrenceevnetab, så det er det private forbrug og de private investeringer, som skal drive dansk økonomi på den korte bane,« siger Bocian.

Samme eksportpessimisme finder man hos Danske Banks cheføkonom, Las Olsen, der har svært ved at se fordums eksportvækst på omkring tre procent komme tilbage.

»De senere år har vi oplevet, at væksten, der kommer ud over befolkningstilvæksten, er lille, fordi produktivitetsvæksten er meget lav. Vi skal ikke regne med, at vækstraterne bliver, som de har været de seneste 20-30 år,« siger Las Olsen.

Og netop fordi væksten bliver lav, skal der fokuseres på konkurrencedygtigheden, understreger Karsten Dybvad.

»I det omfang, der kommer ekstra efterspørgsel fra eksportmarkederne, hvordan skal virksomhederne være i stand til at imødegå det? Vores undersøgelser viser, at stadig flere virksomheder har besvær med at rekruttere de rigtige medarbejdere. Det hæmmer virksomhederne betydeligt på eksportmarkederne, hvis de ikke har den nødvendige kvalificerede arbejdskraft,« siger Karsten Dybvad.