DF afviser skattereform

- Der er for lidt til folkepensionisten, siger Pia Kjærsgaard om skattereform.

Dansk Folkeparti afviser VK-regeringens skattereform, der skal sænke skatten på arbejde. Partiets formand Pia Kjærsgaard siger, at hun ikke kan støtte reformen i sin nuværende form.

- Der er ingen tvivl om, at der er en for skæv fordeling. Det er der ingen tvivl om. Jeg synes, at det var meget fornuftigt, da Anders Fogh Rasmussen på Venstres sommertræf for et par uger siden sagde, at der skulle lettes i bunden. Det har også altid været vores idé, og det ved regeringen udmærket godt - og ikke i toppen, som det er fremført her, siger Dansk Folkepartis formand.

Hun siger samtidig, at "der er for lidt til folkepensionisten".

/ritzau/