Det usandsynlige rederibryllup

Foto: Torben Christensen.
Læs mere
Fold sammen

Det er i krisetider, man skal kende sin besøgelsestid – hvis man har tilstrækkelig kapital. A.P. Møller - Mærsk er en af de stærkest kapitaliserede virksomheder i rederibranchen, og det giver Mærsk en nøglerolle.

Store dele af de danske rederier er i krise. Den globale vækst er aftagende. Kapaciteten med flere nye og større skibe er derimod stigende, og det betyder samlet set markant faldende fragtrater. Næppe nogen anden sektor er så volatil – ofte fra år til år – som rederibranchen.

Danmark er en af verdens største søfartsnationer og spiller derfor en central rolle i den konsolidering i branchen, som alle efterspørger. Konsolidering kan ske enten ved økonomiske krak, ved fusioner eller ved overtagelser. Det store problem er imidlertid, at skibene – overkapaciteten – ikke forsvinder, selv om et rederi krakker. Men ved at etablere stadigt større rederier kan driften effektiviseres samtidig med, at fragtraterne kan presses i vejret.

A.P. Møller - Mærsk vil altid blive bragt i spil, når et dansk rederi er på auktionsblokken uanset hvilket forretningsområde, der er tale om. Kriseramte Torm (primært med produkttankere) er efter nærdødsoplevelsen i 2012 styret og ejet af banker, og derfor skal Torm videresælges. Nu hører vi så, at der har været følere fra forskellig side om en storfusion af kriseramte Torm og ligeledes kriseramte Maersk Tankers.

Begge kører med underskud. Men hvor Torm hænger og dingler over afgrunden, er Maersk Tankers forankret i den finansielt stærke Mærsk-koncern. Det gør, at det er Mærsk-folkene, der sætter betingelserne, hvis der skal komme noget konkret ud af det skind.

Det er og bliver imidlertid en ganske vanskelig proces. Maersk Tankers hører ikke til de fire hovedforretningsområder i Mærsk-koncernen, og spørgsmålet er således, om topchefen Nils Smedegaard Andersen, bestyrelsen og de ansvarlige i Maersk Tankers vil investere kapital og ledelseskraft i at få en fusion med Torm på plads. Det risikerer at tage for mange kræfter fra de fire hovedforretninger.

Derudover er det en delikat sag, at en af de helt store bankkreditorer i Torm er Danske Bank, hvor A.P. Møller - Mærsk har en ejerandel på 23 procent. Uanset hvem, der måtte købe Torm, vurderes det, at Torm-bankerne skal skære noget af deres tilgodehavende i Torm bort, hvis et salg skal kunne falde i hak. Jo mere en eventuel køber som A.P. Møller - Mærsk kræver skåret væk, desto større tab er der for Danske Bank. Det kræver i den grad evne til at holde tungen lige i munden for alle parter.

Mærsk er tidligere sprunget til, da et stort dansk rederi var i knibe. Således overtog Maersk Line det fallerede ØKs containerskibe tilbage i 1993. En handel, der blev strikket sammen af daværende koncernchef Jess Søderberg og ØKs direktør Michael Fiorini over sidstnævntes køkkenbord en sen nattetime.

Det særligt interessante ved denne hurtige handel var, at Fiorini kort tid forinden havde været Søderbergs fortrolige som finanschef i A.P. Møller - Mærsk. Netop den handel medfødte efterfølgende et hav af spekulationer. Pointen er dog, at det altså er køber, der sætter betingelserne i en handel, hvor sælger er presset ud mod afgrunden. Selv om rederiverdenen er meget global, er den danske rederisektor kendetegnet ved, at alle kender alle. En række af direktørerne rundt om i rederierhvervet er i øvrigt uddannet i A.P. Møller - Mærsk. Det betyder, at der også er stærke følelser på spil.

Det vil være meget overraskende, hvis Mærsk-folkene kaster sig ud i en overtagelse af Torm med sigte på et senere videresalg eventuelt til en kapitalfond. Det vil ikke ligne en typisk Mærsk-operation. Men i en tid, hvor krisen kradser, tænkes der selvfølgelig både sandsynlige og usandsynlige tanker. Og hvis der er økonomisk fornuft i nok så usandsynlig en tanke, plejer man også at kunne finde en farbar løsning.