Det tyske arbejdsmarked

Med udgangen af december nåede arbejdsløshedstallet til 4.225.000 eller 10,1 pct. af den arbejdende del af befolkningen.

En måned tidligere var 4.026.000 eller 9,7 pct. uden et job. For hele året 2002 var i gennemsnut 4,06 millioner arbejdsløse. Årsgennemsnittet

steg til 9,8 pct. fra 9,4 pct. i 2001.

USAs stål på færre hænder

(NEW YORK) United Steel Corp. overtager

den betalingsstandsede National Steel Corp. for 950 mio. dollars. Kort tid forinden købte International Steel Group for 1,5

mia. dollars det konkursramte Bethlehem Steel Corp.



Den amerikanske stålindustri kæmpede længe mod konkurrencen

fra billigt stål fra udlandet, men det blev stoppet, da præsident Bush indførte en høj særtold på

importstål. For en del af stålværkerne komme denne hjælp dog for sent og derfor samles stålindustrien

i USA efterhånden på færre hænder.

Stabile renter(BRUXELLES) Den europæiske centralbank,

ECB, har lige som den britiske centralbank, Bank of England, ladet renten være uforandret. ECB sænkede i november renten

med et halvt procentpoint til 2,75 pct. og der bliver den indtil videre. I England fastholdtes renten for den fjortende måned

i træk på 4,0 pct. Det er næsten den laveste rente England har oplevet i de seneste 40 år.











Philips

op igen

(AMSTERDAM) Den hollandske elektronikkoncern Philips er efter to års nedgang og store tab nået så vidt i

omlægningen af virksomheden, at indeværende år kommer til at vise et nettooverskud, siger Philips præsident

og CEO Gerard Kleisterlee til "De Telegraaf".



I de næste tre til fem år kan der ventes en årlig

salgsfremgang på 10 pct. Bedst fremgang ventes i chipssektoren med 15 pct., mens computersalget forudses at stige med 8 pct.

Kleisterlee siger, at kun en alvorlig krise med krig i Irak kan ødelægge billedet.