»Det er meget svært at gå tilbage og finde mennesker, der var involveret i virksomheden for 10-12 år siden, og som stadig har dokumenter, eller stadig kan huske, hvad der helt præcist skete dengang. Vi har ingen folk tilbage i Venezuela. Det er alt sammen solgt.«
Sådan lyder det fra Martin Thaysen, administrerende direktør i EAC Invest, der på 12. år er i clinch med de danske skattemyndigheder om en sag, som har sin oprindelse i Venezuela. Her havde ØK datterselskabet Plumrose frem til 2014, da det blev solgt.