Mens de offentligt ansatte kan se frem til at få over otte pct. ekstra i lønposen over de næste tre år, ser det noget mere magert ud for danskere i den private sektor. Trods opsving med et mylder af nye job skal vi tilbage til 1930erne for at finde en lige så svag udvikling i lønnen som nu.
Det viser en analyse, som Jyske Bank har lavet. Heri kan man se, at danskerne i de seneste fire år har haft en fremgang i lønnen på 6,4 pct. Det er ti procentpoint mindre end i de tilsvarende opsving i midthalvfemserne og midt i forrige årti.
Den svagere udvikling i lønnen skyldes naturligt nok den uhyre lave inflation i de her år. Men selv når man tager højde for det, sakker dette opsving bagud. Fremgangen i reallønnen har været under det halve i forhold til de to foregående opsving i dansk økonomi.
Det vil sige, at danskernes købekraft og muligheder for forbrug er vokset mindre de seneste år i forhold til 90erne og 00erne.
»De små lønstigninger er umiddelbart lidt af et mysterium. Det strider mod økonomisk logik, at vi her, fem år inde i opsvinget, fortsat ser historisk små lønstigninger. For fem år siden var der næppe nogen, der ville skrive under på, at lønstigningerne ville holde sig på omtrent to pct. om året efter en stigning i beskæftigelsen på mere end 150.000 personer,« siger cheføkonom i Jyske Bank Niels Rønholt, der mener, at den svagere lønstigning ikke kan bruges som argument for, at der ikke mangler arbejdskraft.
»Man skal passe på med den konklusion. Især i byggeriet kan man se, at lønudgifterne stiger som andel af virksomhedernes overskud – selv ved de ret beskedne lønstigninger,« siger Niels Rønholt.
»Man kan også forestille sig, at virksomhedernes mulighed for at flytte produktion til udlandet afholder lønmodtagerne fra at presse på for store lønstigninger. Det kan godt være, at der er mangel på arbejdskraft i Danmark, men globalt set er situationen en anden,« siger Niels Rønholt og påpeger, at den svagere udvikling i reallønnen i dette opsving i høj grad skyldes, at væksten og fremgangen i produktiviteten har været dårligere.
Nemmere at få udlændinge
På det offentlige område kom lønstigningerne i stand efter længere tids forhandling om fornyelse af overenskomsten og en truende storkonflikt. Lønrammen blev på 8,1 pct. og giver derved en pæn reallønsfremgang for de offentligt ansatte.
På det private område har billedet foreløbigt set lidt anderledes ud. I den treårige periode fra 2014 til 2017 fik den private sektor en lønstigning på 5,1 pct.
Niels Rønholt understreger, at ingen ved, hvordan lønnen ender på det private område over de kommende år, men bedømt ud fra de senere års lønfremgang i det private har de offentligt ansatte fået en ganske god aftale på lønnen, mener han.
Den seneste overenskomst på det private område peger mod en højere lønfremgang i det private, men ikke på niveau med det offentlige.
Tidligere overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen er enig i, at de haltende lønninger i det private i dette opsving, er lidt af et mysterium. Han er enig med Jyske Bank i, at den lavere vækst og svagere udvikling i produktiviteten vil sætte sig i en dårligere udviklingen i reallønnen.
»Herudover har globalseringen fået større betydning. Det bliver nemmere for virksomhederne at tiltrække medarbejdere fra udlandet, og det kan virksomhederne gøre i højere grad i stedet for at give mere i løn. Spørgsmålet om outscourcing vil også indirekte påvirke lønningerne. Det er for tidligt at sige, hvilke faktorer der er vigtigst. Man kan bare konstatere, at fremgangen i lønnen er dårligere i dette opsving,« siger Torben M. Andersen og fremhæver, at med en stigende beskæftigelse og lav ledighed står lønmodtagerne stærkere i lønforhandlinger end lige efter finanskrisen.
»Sidste gang, vi havde meget kraftige stigninger i reallønnen, var lige inden finanskrisen, og man kan spørge: Hvad fik lønmodtagerne ud af det? Dengang var der klart tale om overophedning. Man kan ikke sige det samme i dag,« siger Torben M. Andersen, der mener, at fordelen ved den aktuelle udvikling er, at opsvinget måske er knap så stærkt, men mere stabilt end tidligere.
»Diskussionen om faren for en overophedning er reel nok, men begrebet »mangel på arbejdskraft« er svært rent økonomisk. Det kan være, at det viser sig ved, at produktion ryger ud af landet, men vi kan ikke sige, at vi er i samme situation som i 2006 og 2007,« siger Torben M. Andersen.
Han mener ikke, at lønstigningerne i det offentlige vil få den helt store indflydelse på det private.
Ledige ressourcer
I dag kommer nye tal for lønudviklingen i 2017 på det private område fra Dansk Arbejdsgiverforening. Analysen fra Jyske Bank dækker over lønudviklingen i det private i årene fra 2013 til 2017. Det er sket med den antagelse, at lønfremgangen sidste år var på knap to pct.
Det er i overensstemmelse med de løndata, vi indtil videre har set for 2017. Det kan naturligvis ende en smule anderledes. Men analysen fra Jyske Bank viser, at hvis man ser bort fra nogle hårde år lige efter finanskrisen, skal vi helt tilbage til midten af 1930erne for at finde en lige så svag udvikling i den nominelle løn.
Samme konklusion gælder ikke for reallønnen. I finanskrisen og i forbindelse med oliekriserne var der direkte nedgang i reallønnen.
Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted mener, at den spinkle lønfest skyldes, at der er flere ledige ressourcer på arbejdsmarkedet, end vi går og regner med.
Blandet andet folk, der slet ikke står registreret som ledige, og personer, som gerne vil op i arbejdstid.
Niels Rønholt fremhæver – i lighed med Torben M. Andersen – at det er godt, at en højkonjunktur ikke bare giver sig udslag i højere løn, og måske vil skaderne ved overophedning være mindre end normalt.
»Men uanset hvad, vil mangel på arbejdskraft blive en stopklods for opsvinget,« siger Niels Rønholt.