Det skal styrke konkurrenceevnen

Regeringen vil styrke konkurrenceevnen på flere måder med en række initiativer.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Gennemførte initiativer:

Skattereform. Skønnes at øge beskæftigelsen med 15.800 personer og forbedre de offentlige finanser med 2,7 mia. kr. årligt.

Investeringsvindue. Giver frem til udgangen af 2013 danske virksomheder en skattegevinst ved at investere i ny teknologi, apparatur og maskiner. Aftalen ventes at øge investeringer og beskæftigelsen med 1.000 i år og 6.500 i 2013.

Budgetlov. Sætter en fast øvre grænse for udgifterne i stat, regioner og kommuner.

Udviklingspakke. Skal forbedre adgang til finansiering hos små og mellemstore virksomheders ved at styrke lånefinansieringen for 20 mia. kr. og give eksportgarantier for 20 mia. kr.

Energiaftale. Vil øge beskæftigelsen med 700 job i 2012 og 4.000 job i 2013.

Finanslov for 2012. Indeholder en kickstart med investeringer for samlet 18,75 mia. kr., der ventes at skabe 8.000 flere job i år og 2013.

Reform af førtids­pension og fleksjob. Begrænser adgangen til førtidspension og indfører ressourceforløb, som skal udvikle den enkeltes arbejdsevne.

Produktivitetskommission. Skal komme med bud på, hvordan produktiviteten øges.

Vækstmarkedsstrategi. Skal over de næste fem år være med til at øge eksporten til BRIK-landene og andre vækstmarkeder med mindst 50 pct. og fordoble vækstmarkedernes investeringer i Danmark.

Forslag til finanslov for 2013. Afsætter 3 mia. kr. ekstra til uddannelse.

Planlagte initiativer:

Vækstteam og handlingsplaner. Skal styrke produktiviteten og virksomhedernes evne til at skabe job med høj værditilvækst. Der er nedsat vækstteam inden for syv erhvervsområder, der skal komme med anbefalinger.

Konkurrenceudspil. Der kommer snart et konkurrencepolitisk udspil fra regeringen, der skal fremme produktivitet og innovation i erhvervslivet.

Innovationsstrategi. Regeringen præsenterer snart en samlet innovationsstrategi, der skal sikre bedre samarbejde mellem universiteter og den private sektor.

Folkeskolereform. Regeringen vil løfte det faglige niveau i folkeskolen og sætte mere fokus på dansk og matematik.