Det skal koste én krone at stifte et selskab

Regeringen foreslår, at iværksættere skal kunne stifte selskaber med blot én krone på kontoen. Eksperter bakker op.

Foto: Torkil Adsersen.
Læs mere
Fold sammen

Regeringen har sendt et udkast til en ændring af selskabsloven i høring, således at iværksættere fremover kan starte selskaber for blot én krone mod de 80.000 kroner, det koster i dag. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

- Ændringerne i selskabsloven skal fremme åbenhed og god ledelse i danske selskaber samt skabe bedre vilkår for iværksættere til at etablere selskaber, skriver erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) i en kommentar til avisen.

Eksperter hilser forslaget velkomment.

- Iværksætterselskabet bliver en sællert, siger professor Erik Werlauff fra Aalborg Universitet til Morgenavisen Jyllands-Posten.