»Det skal jeg nok selv finde ud af«

Humaniora er legemliggørelsen af det uhensigtsmæssige universitetssystem, lyder Produktivitetskommissionens dom. Men det er to ubekymrede humanister, Berlingske møder på Københavns Universitet.

Angelica Petersen (tv.) og Emma Koefoed er danskstuderende på KUA. »Jeg laver det, jeg godt kan lide. Jeg ville aldrig nogensinde vælge en anden uddannelse, bare fordi nogen sagde, at jeg kommer til at blive arbejdsløs. Det skal jeg nok selv finde ud af,« siger Emma Koefoed. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh
Læs mere
Fold sammen

I gymnasiet sagde Angelica Petersens lærer, at man skal tage en uddannelse, man virkelig synes er fed. Noget man kan lide og interesserer sig for.

Det gjorde hun. Når hun i dag læser dansk på Københavns Universitet, er det ikke så meget for det, der kommer ud af det, men fordi det er et fedt studie. Ikke for målet, men for processen.

»Og så tænker jeg at tage det, som det kommer og se, hvad jeg har at gøre med, når jeg er færdig,« siger hun.

Hun er med andre ord en del af de 94 procent, hvis primære skelen ikke er gået til arbejdsmarkedet, da der skulle vælges uddannelse. Men det tal skal ned, lød dommen i dag fra Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen, som i sin seneste analyse giver det danske uddannelsessystem en svada.

Kommissionen anbefaler en overhaling af hele incitamentstrukturen i systemet. For de unges vedkommende skal der være et incitament til at vælge en uddannelse, der er brug for. For eksempel ved at skære i SUen eller indføre brugerbetaling på visse uddannelser.

Den detailstyring af ungdommen giver Angelica Petersen og studiekammeraten Emma Koefoed ikke meget for.

»Jeg laver det, jeg godt kan lide. Jeg ville aldrig nogensinde vælge en anden uddannelse, bare fordi nogen sagde, at jeg kommer til at blive arbejdsløs. Det skal jeg nok selv finde ud af. Ellers må jeg stå på en café og sælge kaffe, til jeg bliver 40,« siger Emma Koefoed.

De to humaniorastuderende tror ikke, de ville have ændret deres studievalg, selv om der var økonomiske tilskyndelser til det. Og de mener heller ikke, samfundet ville få det store ud af, at de valgte en uddannelse med mindre dystre jobudsigter.

»Der kommer heller ikke noget godt ud af at læse noget, man ikke interesserer sig for. Hvis en masse, der ville have læst dansk, går ud og bliver markedsøkonom i stedet, fordi det giver fuld SU, så får vi uddannet nogle rigtigt dårlige markedsøkonomer,« siger Emma Koefoed.